Opslag

Viser opslag fra oktober, 2022

Endegyldig kur mod tobaksafhængighed fundet

Billede
"Tadaah! Vi er også blevet røgfrie ved hjælp af TABAC!" Foto: Tatiana Vychegzhanina, Ukraine, på Colourbox. Igennem mange hundrede år – ja, næsten helt tilbage til Amerikas opdagelse – har tobak været benyttet som et lindrende middel mod nervøsitet, ængstelse og indre uro, så de således ramte kan opleve et øjeblik af 15 minutters fredfyldthed – før de må tage endnu en cigaret og gentage behandlingen. Tobaksindustrien har gennem århundreder været leverandører af dette kortvarigt lindrende produkt mod denne lidelse. Men ak, midlet har aldrig haft en permanent virkning. Patienten har været nødt til vedvarende at indtage denne medicin for at have det godt, når han eller hun først var begyndt – det er altså et middel, der skaber afhængighed uden at løse det reelle problem, for patienten er nødt til at blive ved med at indtage midlet time efter time, dag efter dag, år efter år. Det har forskere inden for tobaksindustrien været klar over i årtier nu. I det lange løb bliver det dyrt