Hvem er min næste?

Der var engang et folketingsmedlem – en præst – i et dansk politisk parti, Dansk Folkeparti, som udtalte sig om størrelsen af den danske udviklingsbistand til fattige lande. Danmark har ydet udviklingsbistand siden 1960. I år 2000 var støtten på sit højeste – 1,061 % af BNI – nu er den ”kun” 0,7 %, som det anbefales af FN.

Folketingsmedlemmet talte fra Folketingets talerstol om, hvem ”næsten” er – som nævnt i det kristne bud, ”Elsk din næste som dig selv”. Præsten mente, at næsten er ens nærmeste familie og ikke flere. Han udtalte sig muligvis på baggrund af, at det danske folk via Folketingets beslutning skulle yde yderligere bistand til mennesker i fattige lande ramt af hungersnød og katastrofer – mennesker, som han og danskerne næppe kender personligt. Problemet var – mente han – at der ikke var råd til, at danske ældre i ældreplejen kunne blive vasket mere end én gang hver fjortende dag – altså underforstået, at når vi ikke engang kan tage os ordentligt af vores egne, hvorfor skal vi så tage skatteyderpenge og sende dem til lidende mennesker i lande, vi ikke rigtigt har nogen relation til?

På engelsk lyder samme sætning i biblen, ”Love thy neighbor as thyself.” Udover nabo kan neighbor betyde medmenneske eller en [ånds]beslægtet person.

For en del danskere er næsten et ikke nærmere defineret begreb. Det kan være den nærmeste familie, naboerne, venner og veninder. Det kan være beboere i ens egen by, i ens eget land. Men det kan også være mennesker i nabolande og endog i fjerne lande, som de har fattet medfølelse for. Vi så det f.eks. under ungarnshjælpen efter Sovjetunionens invasion for at nedkæmpe den spirende demokratibevægelse i 1956, hvor Europa og danskerne tog imod ungarnsflygtninge med åbne arme, og Danmarks Radio gennemførte den første landsindsamling over tre dage til et velgørende formål. Dengang blev der indsamlet 3,35 millioner kr. Det svarer til 48 millioner kr. i 2021-kroner eller knap 11 kr. per indbygger. 

Danskernes ferierejselyst fra 60'erne af til nutiden har bl.a. betydet værdsættelse af andre landes mad, kultur, mennesker og væremåde. Da tsunamien ramte Østasien den 26. december 2004, førte mange danskeres personlige kendskab til og ferier i Thailand til donation af hele 312 millioner kr. fra borgere og virksomheder til støtte for ofrene og genopbygningen - det indtil da største indsamlede beløb ved en landsindsamling med 58 kr. per borger - eller 62,5 kr. i 2021-kroner. 

 

Og i 2022 har vi set en landsindsamling til fordel for flygtninge fra Ruslands invasion af Ukraine, hvor op mod 1 milliard kroner blev indsamlet via en række organisationer – hvilket er det hidtil højeste indsamlingsbeløb i Danmark. Det er ca. 160 kr. per dansker i gennemsnit.

Mange danskere støtter med skolegang, sundhedsydelser og mad også børn i fattige familier i udviklingslande via sponsorater.

Men hvem var det egentligt, der tænktes på i bibelsk betydning som ”din næste”?

Hvis man har en spirituel tilbøjelighed, har man sikkert accepteret begreber som inkarnation og karma – noget mange kristne ikke mener, de kan finde beskrevet i biblen, selv om der er enkelte hints. Spirituelle personer har intet problem med at have levet flere gange før i andre legemer til andre tider – og det endda i andre lande, hvor der tilmed er andre hudfarver, skikke, sprog, religioner og spirituelle traditioner – og hvor man indtaget stillinger lige fra de mest ydmyge til de mest ophøjede stillinger i samfundet.

Nogle har måske levet hundredvis af liv før dette. Har man det, har man sikkert været gift mange gange, fået mange børn, haft mange venskaber (og fjendskaber). Nogle har måske endda haft magtpositioner eller på anden vis været indflydelsesrige i kulturlivet, landets styrelse, erhvervslivet eller det religiøse liv - og det i mange lande kloden over. Vi har nogle gange opført os godt over disse mange mennesker og andre gange måske ikke altid helt kristuslignende i disse relationer og stillinger.

Dermed kan vi have pådraget os såvel positiv som negativ karma. Andre kan også have gjort noget lignende over for os. Fordi vi hver især på et højere plan er ét, betyder det også, at har vi såret eller skadet en anden person, så har vi på en måde skadet os selv, fordi de også er os. Vi bliver på et tidspunkt nødt at gøre dette godt igen på en eller anden måde. Har man negativ karma, kan man derfor blive nødt til at inkarnere igen og skulle have med disse personer at gøre igen for at udligne denne karma.

Der er flere måder at gøre dette på. Hvis man er stædig og ikke har fået blødgjort sit hjerte, kan det være nødvendigt at gennemleve en lignende situation, hvor man føler det samme, som man udsatte en anden for. Det kan være hårdt, men give én indsigt i, hvordan det er at stå i den andens stilling. Så finder man ud af, om man vil fortsætte ad den vej eller forholde sig anderledes en anden gang.

Mange er nødt til at give liv til og opfostre deres ufødte børn og medvirke til frisættelsen og højnelsen af deres ånd.

En anden måde er udøvelse af tjeneste over de mennesker, man har negativ karma med. Det er en barmhjertighedens vej, der kan kræve ofre. En tredje måde er via påkaldelse af højere magter som engle, opstegne mestre, Gud eller via bøn og meditation for at opnå indgriben i ens eget og de menneskers liv, som man har haft positiv og/eller negativ indflydelse på og unfinished business med gennem disse liv for at udøve en fremragende påvirkning af dem – i overensstemmelse med ens erhvervede forhøjede bevidsthed (kristusbevidsthed). Det forløser såvel én selv som de andre.

Det er sandsynligvis disse andre personer, som man har positiv eller negativ kontakt med fra dette og andre liv, der hentydes til med ordet ”næste” i biblen. Disse personer kan være inkarneret som ens ægtefælle(r), børn, vigtige personer i ens liv, venner og medstuderende på studiet, kolleger i arbejdslivet og som nutidens ledere og indflydelsesrige personer inden for alle områder af samfundslivet. Det kan endog være mennesker i andre lande, mennesker som man ikke kender eller (endnu) har mødt i dette liv. Du har måske oplevet at rejse til et sted i udlandet og straks følt dig hjemme dér, selvom det tilsyneladende er første gang, du er dér. Eller du har mødte en person i et andet land, som du straks følte dig på bølgelængde med eller synes at kende (og måske endda synes at have kendt altid) – men ikke ved hvorfra.

Måske har du i et tidligere liv udvist stædighed mod at hjælpe andre, som var i nød, selvom du havde midlerne til at hjælpe dem – derved kan du have pådraget dig karma ved forsømmelse. Det kan du balancere ved at vise medfølelse, barmhjertighed, støtte og omsorg i dette liv – om det så er mennesker nær på dig eller i fjerne lande. Eller du kan have været umådeholden med hensyn til brug af penge, energi og andre ressourcer – dermed må du bistå dit samfund med at overvinde fordums tids overforbrug ved at yde ofre til samfundets gunst, betale skat og berige det, når det er i nød eller der er lavkonjunktur.

Du har måske også været medvirkende til en kulturs nedgang i fjerne tider – og nu er de mennesker, der var med dengang, også inkarnerede i dit samfund i dag. I bliver således individuelt såvel som kollektivt nødt til at forholde jer til lignende situationer og tilstande endnu engang for denne gang at afværge undergang ved at vælge en positiv udgang, som kan kræve enten ændring af egne holdninger, at gøre en aktiv indsats for at få dine fæller fra dengang til at ændre indstilling eller at lede dem ud af uføre og gennem vanskelige tider og omstændigheder.

Tjeneste kan også være at bidrage ved at lægge dine evner, energi og viden i at højne den menneskelige kultur og ånd ved overvindelse af menneskelige problemer, sundhed, sygdomsbekæmpelse, ny videnskab, undervisning, kunst og spiritualitet som et offer og en flamme på menneskehedens alter.

Så hvem er din ”næste”?

Familie

At bringe sjæle til verden, at opfostre, nære og beskytte dem og være med til at forberede dem til deres voksne liv og virke, så de kan fortsætte deres udvikling i livets skole og selv lægge deres personlige bidrag på menneskehedens alter, kan være en barmhjertig og kærlig indsats.

Forældrenes livførelse er med til at bestemme, hvor højt, langt og hvor meget børnene kan nå. Forældres uløste problemer kan blive børnenes kamp og egne uløste problemer. Forældrenes løste problemer kan blive børnenes højnelse. Forældrenes manglende opdragelse er børnenes manglende opdragelse. Forældrene farer måske i flint over deres ”møgunger”, der opfører sig ligesom, da forældrene selv var børn. Børn kan på samme måde opfatte deres egne forældre som "møgforældre". Retter forælderen selv op på sine ting, retter børnene sig også op. Men det kræver, at forældre får et nyt syn på dem selv, deres børn og deres holdninger og opførsel. Ofte kan det ikke ske uden bistand uden for familien - fra venner, at se hvordan andre forældre håndterer tingene eller simpelthen professionel hjælp. Du har måske prøvet at gøre en forælder opmærksom på en uheldig praksis over for et barn, og er vredt blevet bedt om at blande dig uden om. 

Hvad kan kristusbevidsthed være inden for udviklingsbistand?

I mange år har forskellige danske regeringer for at retfærdiggøre de høje beløb til bistand delvist kamufleret støtten som erhvervsstøtte til danske virksomheder. Ved projekter i Afrika, hvor blot det at have rent vand tæt på landbyens beboere kan have været et problem, borede man brønde i landsbyerne ved brug af danskudviklet og -produceret udstyr, og brøndene blev udstyret med danske elmotorer. Det har så også betydet, at hvis noget skulle repareres i forbindelse med brønden, blev landsbyboerne nødt til at betale for at få leveret reservedele fra en dansk virksomhed og måske endda benytte sig af dansk konsulentbistand for at vedligeholde brønden. Det koster penge, som landsbyboerne så har skulle skaffe blandt hinanden. Dermed kan de ikke selv klare alt.

Det er én måde at gennemføre udviklingsbistand på. 

Der findes en anden opfattelse af tingene. En talemåde er, at man ikke blot skal give fisk til nogen, der sulter. Nej, man skal give en fiskestang og lære dem at fiske. Så bliver de selverhvervende og kan klare sig selv i fremtiden. Altså hjælp til selvhjælp.

Tager vi brøndboringen op efter denne model, så kan en udviklingsorganisation investere i og etablere en brøndboringsvirksomhed i udviklingslandet, uddanne lokale medarbejdere, investere i en anden lokal virksomhed til produktion af elmotorer og andet udstyr nødvendig til brøndboring. Disse virksomheder kan udviklingsorganisationen i samarbejde med lokalsamfundet entrere med med henblik på boring og vedligeholdelse af brønde, hvor end de måtte finde det for godt, og betale dem for det. En dag kan udviklingsorganisationen så eventuelt lade medarbejdere i virksomhederne overtage virksomheden - måske mod en vis betaling - så medarbejderne selv har fod under eget bord. Dermed ligger kapaciteterne til videreudvikling af landet hos landets egne indbyggere, og priserne for boring og vedligeholdelse vil også være lavere end ved, at udenlandske firmaer (fra Danmark) skal forestå det - og det til betydeligt højere priser, end lokale kan levere dem til.

Apropos brønde. I en del fattige lande er det pigebørns opgave at hente vand til familien. En del steder må pigerne gå flere kilometer frem og tilbage for at hente vand, som de bærer i spande eller krukker på hovedet – og det endda flere gange om dagen. Dermed kan pigerne ikke undværes i husholdningen. Er der en fællesbrønd lige i nærheden, kan pigen klare det langt hurtigere eller en voksen i husstanden kan selv hurtigt hente vand, og pigebørnene kan i stedet gå i skole ligesom drengene – med de følger det har for samfundets transformation. 

Med vand fra en brønd kan den lokale skole endda stille rigtige toiletter op, hvor dørene kan lukkes, så (pige)børn ikke behøver at besørge i det fri i nærheden af skolen i frit udsyn fra de andre skoleelever – hvilket afholder nogle piger fra overhovedet at gå i skole.

Det er da en del af en bæredygtig udviklingsvej!

Vil danske skatteydere ikke synes, at penge givet til udviklingsbistand i den ånd er godt givet ud og være tilfredse med indsatsen?

Det er blot én form for verdenstjeneste. Der findes andre former for verdenstjeneste:

• Første stråle (blå): Beskyttelse af menneskeheden, inspiration til ledere, udvikling af guddommelig regeringsførelse. 

• Anden stråle (gul): Oplysning for menneskeheden, regeringsledere, forretningslivet, uddannelse, religion, reformering af uddannelse.

• Tredje stråle (rosa): Healing af forhold mellem nationer og etniske og racemæssige spændinger.

• Fjerde stråle (hvid): Fredsbevarende operationer, distribution af fødevarer, medicinsk assistance og hjælp til ofre for naturkatastrofer.

• Femte stråle (grøn): Inspiration til nye helbredelsesmetoder, udjævning af stridigheder mellem nationer, helbredelse af sårede på slagmarken, afsløring af usandheder.

• Sjette stråle (guld, lilla): Opløsning af minder om strid mellem nationer og etniske grupper, fremme af fred og broderskab, guddommelig retfærdighed i retssale og mellem nationer.

• Syvende stråle (violet): Vise barmhjertighed, transmutere verdenskarma af hensyn til nationernes frihed.  

Med venlig hilsen

Lars Laursen