Må man sige ”eskimo”? – Generhvervelse af værdighed og selvherredømme ved karmisk udligning

En ispind, der har været på det danske marked i mange år, har været nødt til at tage navneforandring fra Kæmpe Eskimo til Kæmpe Solbær, da anvendelsen af navnet blev anset for racistisk og politisk ukorrekt. Tak til den grønlandske pige for at stille op og vise ispinden frem. Billedet er skabt via Midjourney for Lars Laursen, og ispinden ligner ikke den rigtige kæmpe eskimo.

Grønlændere og inuitter i Canada ønsker ikke at blive kaldt eskimoer. Derfor vil grønlændere heller ikke have, at en is kaldes noget med eskimo.

Den is, der blev
kaldt "Kæmpe Eskimo."

Indtil 2020 havde de fleste ismejerier i Danmark et bud på isen Kæmpe Eskimo. Efter en stor racismedebat ændrede de fleste isproducenter navnet, og nu hedder vaniljeisen, der er overtrukket med chokolade med solbær i midten, så Kæmpe Solbær.

Nogle danskere undrer sig over, hvorfor grønlændere (som selv kalder sig inuitter) har et problem med det og vil have, at vi (danskere) også skal have et problem med ordet. Nogle beskylder dem endda for overdreven politisk korrekthed.

Men hvorfor er de egentligt blevet kaldt for eskimoer?

For at forstå problematikken, lad os se på, hvad forskellige oprindelige folk er blevet kaldt, her med eksempler fra Nordamerika.

Oprindeligt stammenavn på folkets eget sprog og deres navn i daglig tale

Et stammefolk har sit eget navn for stammen. Men andre stammer kan også have et navn for den stamme. Ja, det er ligefremt sjældent, at de betyder det samme. Lad os se eksempler på hvilken forskel, der kan være stammens eget og så en eventuel nabostamme eller hvide nybyggeres navn.

1. Eget: Inuit ("folket"):
   Andres: Inuit, også eskimo efter et cree-navn for inuitterne, der enten betyder "spisere af råt kød" eller "en der snører snesko."
   
   
2. Eget: Aniyunwiya ("hovedfolk"):
   Andres: Cherokee/tsalagi efter et muskogee-indiansk ord for "talere af et andet sprog."
   
   
3. Eget: Atikamekw ("hvidfiskfolk"):
   Andres: Atikamekw, også Tête-de-Boule for "rundhoveder."
   
   
4. Eget: Kanienkehaka ("flintens folk"):
   Andres: Mohawk fra et algonquiansk ord, der betyder "menneskeædere."
   Iroquois fra et algonquiansk ord, der betyder "sande slanger." 
   
   
5. Eget: Tsitsistas ("folket"):
   Andres: Cheyenne efter et sioux-indiansk ord for stammen, der sandsynligvis betyder "slægtninge til cree-folket."
   
   
6. Eget: Dakota ("de allierede"), Sisseton ("sumpboere"), Wahpeton ("skovboere").
   Andres: Yankton ("bor langt væk"). Dakota Sioux. Ordet "Sioux" kommer af et ojibwe-ord, der betyder "slanger."
   
   
7. Eget: Dene ("folket"):
   Andres: Chipewyan fra et cree-ord for "spids skjorte" efter en traditionel tøjstil.
   
   
8. Eget: Wendat ("øboere"):
   Andres: Wendat/wyandot eller huron efter et fransk ord for "vildsvin."
   
   
9. Eget: Wolastoqiyik ("Smuk flod," navnet på floden, der løber gennem deres hjemland):
   Andres: Maliseet fra et mi'kmaq-indiansk ord, der betyder "taler ufuldkomment."
   
   
10. Eget: L'nu'k ("folket"), mi'kmaq ("mine venner"):
    Andres: Mi'kmaq.
    
    
11. Eget: Gayogohono ("sumpfolk"):
    Andres: Cayuga, også iroquois fra et algonquiansk ord, der betyder "sande slanger."
    
    
12. Eget: Dene Tha ("rigtige mennesker").
    Andres: Slavey, engelsk fra cree-navnet for dem, som betød "tjenstlige mennesker."

Hvad betyder de amerikanske staters navne oprindeligt?

Apropos stamme- og nationalitetsnavne. Ved du i grunden, hvorfor de forskellige stater i USA hedder det, de hedder?

Bliv overrasket ved at lytte til og se britiske Robs gennemgang af 50 amerikanske statsnavne og deres etymologi. Det er endnu engang en understregning af ovenstående pointe, om de mærkelige navne andre giver et folkeslag og så, hvad de kalder sig selv.

For eksempel er staterne

1. Alabama opkaldt efter en sætning, som nogen benyttede om en stamme i området, "Her holder vi til."
   
   
2. Arkansas betyder "Dem der drog ned ad [flod]strømmen."
   
   
3. Kansas står for "Sydlig vind" eller "Søndenvind."
   
   
4. Missouri kommer af "Folket med de udhulede kanoer.
   
   
5. Oklahoma betyder angiveligt "Røde mennesker."
   
   
6. Illinois er opkaldt efter "Dem der taler almindeligt sprog" og dermed ikke "udenlandsk" eller "andenstamsk."
   
   
7. Idaho menes at komme af kiowa-apache-ordet "ídaahé," der betyder "fjende," et ord som anvendtes af en anden stamme.

Bemærk: Videoklippene her er for det meste engelsksprogede. Vil du have dem på dit eget sprog? Du kan først slå automatisk transskribering til engelske undertekster til ved at klikke på CC-symbolet. Derefter kan du slå danske (eller et andet sprogs) undertekster til ved at klikke på tandhjulet ⚙️ i videoafspilleren: > Undertekster > Automatisk oversættelse > Dansk. Du kan desuden gøre underteksterne større, ændre tekstfarve og undertekstblokkens gennemsigtighed. Du kan endda sænke afspilningshastigheden, så du bedre kan forstå det talte.

 

Se og hør i øvrigt britiske Robs forklaring på USAs 50 statsnavnes ofte overraskende og ikke altid så diplomatiske etymologi herover. Du kan slå danske undertekster til ved at klikke på CC-symbolet og ⚙️.

Landet "Langt Borte"

Visse navne antyder, at stammen holder til langt borte. 

I den danske oversættelse af Walt Disney-figuren Anders And besøges i flere historier et land, der ligger langt, langt borte, og som kaldes Langtbortistan. Langtbortistan optrådte sandsynligvis for første gang i Anders And & Co. nr. 39, september 1959.

Historien, der havde den flyvende elefant Dumbo som hovedfigur, var skrevet af Carl Fallberg og tegnet af Paul Murry (USA 1958). I originaludgaven hed landet Faroffistan. Den danske oversættelse af det fiktive lands navn har Sonja Rindom som ophavskvinde. På norsk kaldes landet for Langtvekkistan, på svensk Långtbortistan og hollandsk Verweggistan. 

Langtbortistan er på dansk blevet et så almindeligt kendt og anvendt ord, at det tilmed er blevet optaget i Retskrivningsordbogen. 

Så kan det ikke blive mere officielt! Der er sprogligt brug for et ord for et ubestemt land langt borte.

Og hvad betyder andres ord for et andet folkeslag?

Der er mere end én ting i disse tilnavne.

Folkeslagene kalder ofte sig selv for

• ”mennesker" 
• "vort folk" 
• "vor nation” 

mens andre stammer har benævnt dem som 

• ”de, der taler et andet sprog end os” 
• ”de, der bor langt væk” 
• ”de, der er anderledes end os”
• ”de, der gør noget anderledes end os”
• "de, der er som slanger"
• "de, der er fjender"

I en tid, hvor der ikke fandtes geografiske grænser mellem nationer eller stammer, omtalte man andre nationers medlemmer med ord, der i dag kan tolkes som betydende ”udlændinge” (bor uden for landet) eller ”fremmede.”

Eksempel: Ordet eskimo ("spisere af råt kød" eller "en der snører snesko") er altså noget, som en anden stamme har kaldt inuitterne. Det er ikke noget, de har benævnt sig selv.

Inuitterne gjorde noget, som for den anden stammes medlemmer var anderledes end deres egne skikke.

Findes der folkeslag som anser sig selv som udlændinge i deres eget land?

Det vil sige, at de er nogle andre eller fremmede – eller simpelthen udlændinge.
Når et folk får navn efter andres omtale af dem, altså ”fremmede,” ”slanger” eller ”udlændinge,” kan man nok forstå problemet.

Tekst og grafik: Piet Hein.

Grønlænderne kalder sig selv for ”mennesker.” I deres eget syn er de ikke ”udlændinge” i deres eget land. De omtaler heller ikke sig selv som vort folk, ”udlændingene.”

Situationen kan sammenfattes i et gruk forfattet af den danske digter, forfatter, opfinder og matematiker Piet Hein:

”Vort land adskiller sig f.eks. fra alle andre lande ved, at det er det eneste land, som ikke ligger i udlandet.”

Grønlændernes eget navn for deres land, Kalaallit Nunaat, betyder "Menneskenes land."

Men en mand, der er musiker og af grønlandsk herkomst, skrev dette til mig:

Nu læste jeg i en kronik i Atuagagdliutit/Grønlandsposten, at ordet "kalaaleq," flertal "kalaallit," stammer fra færøsk og betyder "en fej person." Det grønlandske band SUME lavede albummet "Inuit Nunaat," som betyder "Menneskenes land" direkte oversat. Med tiden ville man, at det blev "Kalaallit Nunaat."

Som man kan se, venter der muligvis fremtidige problemer med grønlændernes egen betegnelse for dem selv og dermed deres selvopfattelse.

Altså: "Kæmp for din ret til selvbestemmelse, selvherredømme, på engelsk: self-dominion, [self-]sovereignty!"

De er ikke sluppet helt fri endnu...

I det foregående er det ret karakteristisk, at en del folkeslag har ord om andre folkeslag, der mere eller mindre betyder, at de er "ikke os," "taler et andet sprog," "er anderledes," eller kort sagt "udlændinge," "fremmede" eller en anden etnisk gruppe eller race.

Men hvilke folkeslag siger om sig selv, at "vi er udlændinge?" Lad os undersøge det. Herunder er opstillet en række folkeslags egne ord for henholdsvis dem selv og udlændinge:

Land: Indbygger (på eget sprog) / Udlænding (på eget sprog)

• Danmark: Dansker / Udlænding eller fremmed

• Norge: Nordmann / Utlending

• Sverige: Svensk / Utlänning

• Finland: Suomalainen / Ulkomaalainen

• Island: Íslendingar / Útlendingur

• Tyskland: Deutscher / Ausländer

• Frankrig: Français / Étranger (fremmed, udefrakommende)

• USA: American / Foreigner eller Alien (fremmed, udefrakommende)

• Nederlandene: Nederlander / Buitenlander

• Spanien: Español / Extranjero (fremmed, udefrakommende)

• Portugal: Português / Estrangeiro (fremmed, udefrakommende)

• Italien: Italiano / Straniero (fremmed, udefrakommende)

• Ukraine: Українець (Ukrayinets') / Іноземець (Inozemets')

• Rusland: Русский (Russkiy) / Иностранец (Inostranets)

• Saudi-Arabien: سعودي (Su'ūdī) / أجنبي (Ajnabī)

• Israel: ישראלי (Yisra'eli) / זר (Zar)

• Indien: भारतीय (Bhāratīya) / विदेशी (Vidēśī)

• Kina: 中国人 (Zhōngguó rén) / 外国人 (Wàiguó rén)

• Grønland: Kalaallit / Qallunaaq

Som det ses i listen herover, benytter ingen af de nævnte nationer ordet "udlænding" eller "fremmed" om sig selv – ej heller grønlændere!

Jeg tog fejl: Der findes faktisk et folkeslag, der kalder sig selv for "udlændinge"!

Fortælleren Rob i videoen herunder forklarer, at navnet for regionen Wales i England egentligt betyder "slave" eller "udlænding." Området blev givet sit navn af briterne i år 1282. Waliserne har selv benyttet denne betegnelse om dem selv.

Hør selv Rob fortælle om det i videoen, hvor han også fortæller, at nogle walisere nu om dage hellere vil kalde deres region for Cymru, som er deres eget ord for sproget walisisk, og som de også gerne vil have, at briterne kalder regionen.

Hør britiske Rob forklare, hvorfor England kaldes "England" og også den mærkelige oprindelse til navnet "Wales."

Hvad kalder grønlændere danskere?

En spørger på onlinetjenesten Quora stillede dette spørgsmål:

Er det sandt, at grønlænderne bruger ordet "qallunaat" om danskere, og at ordets oprindelige betydning er "dem med store øjenbryn?"

Hertil svarede en dansker, der har boet og arbejdet 18 år på Grønland:

Faktisk er der to legemsdele på spil her:

Qallut: øjenbryn.
Naat: mave.

Dvs. qallunaat, “Dem med de store øjenbryn og store maver.”
Jeg har boet på Grønland i 22 år nu. Mig generer det ikke. Grønlandsk er ofte et beskrivende sprog.

Qallunaaq – Udlænding i eget land?

Kan man være udlænding i sit eget land? 25-årige Christian Ulloriaq Jeppesen er født og opvokset i Nuuk, som barn af en grønlandsk mor og en dansk far. Men han kan ikke tale grønlandsk og føler sig som en qallunaaq: En fremmed i sit eget land. For hvad er han – dansker eller grønlænder?

Ifølge Christian betyder qallunaaq "fremmed." Ja, faktisk er det synonymt med "dansker." Så, en udlænding er på Grønland stort set synonymt med at være dansker. På én gang er han grønlænder og ikke-grønlænder, dansker og ikke-dansker, splittet mellem to kulturer uden rigtigt at tilhøre eller være accepteret i nogen af dem. Han er er faldet mellem to stole og er kommet ind i Stolegudens rige, som han siger.

Lyt selv til den journaliststuderendes velfortalte og ungdommelige podcast i tre afsnit hos DR P3: "Qallunaaq – hvad er jeg?"

Ved du, hvad de europæiske landes navne oprindeligt betød? Det er i et omfang i stil med det i opslaget beskrevne. Britiske Rob tager her landenavne i Europa under etymologisk behandling – og det er ikke kedeligt!

Hvad handler det hele egentligt om?

En tanke er, at det handler om generhvervelse af/genvinding af værdighed i egne og andres øjne. 

Altså: Atter at ranke ryggen, at opnå værdighed eller simpelthen "værd" og også at anerkende andres værd. Namasté!

F.eks. er der dukket mange víse citater fra indianerhøvdinge op i mit Facebook-feed de seneste år.

Hvis nogen har haft et negativt syn på indianere i Nordamerika, så får de det da ændret.

I Danmark synes ingen at have noget problem med amerikanske indianere. Det kan være anderledes i USA.

Alene det at kalde dem indianere (American Indians = amerikanske indere) er i sig selv bemærkelsesværdigt.

Man søgte i sin tid at komme til den vestlige side af Indien fra Europa. Da man stødte på land, troede man, at man havde fundet den vestlige del af Indien, altså Vestindien. Og så måtte de indfødte jo være indere. Og dermed er de indfødte amerikanske indianere i realiteten udlændinge i deres eget land – og det endda dem, der allermindst er udlændinge i USA! Lever de i udlændighed (eksil)?

Men de anser ikke sig selv for at være indere endsige vestindere.

Den 9-årige danske prins Joachim spiser her en negerbolle, nu kaldt flødebolle. Farvelagt med Photoshop.

Flødebolle

En negerbolle: Uhm!

Vi har tidligere i Danmark haft en ophedet debat om ord som negerkys eller negerbolle, der siden blev til flødebolle – og det selvom der slet ingen fløde er i – og her skal producenterne nok passe på Fødevarestyrelsen! F.eks. må flødeis med syntetisk fremstillet jordbærsmag ikke kaldes jordbæris men gerne flødeis med jordbærsmag.

Ordet negerkys blev oprindeligt anvendt som betegnelsen for en smagfuld chokoladeovertrukket pisket æggehvidebolle. Det lyder jo som et meget sødt navn. Danskerne selv så ikke noget racistisk i navnet, men nogle andre ville have, at ordet skulle anses for racistisk.

Til sidst gav man efter og ændrede navnet.

Danmark er ikke det eneste land med en chokoladebolle af denne slags. Negerkys i Østrig kaldes f.eks. Schwedenbomben (svenskerbomber). Er det et problem for svenskere?

Mange danske børns opfattelse af vibrationen ved betegnelsen for den særlige chokoladebolle.

Skabt via Midjourney for Lars Laursen.

Ordet neger kommer af det latinske negro (eller af nigro, nigra sort), der kan oversættes med ”jeg er sort” eller ”han, der er sort.” Hvilke konnotationer romerne derudover tillagde ordet, ved jeg ikke.

Én grund til, at ordet neger er blevet politisk ukorrekt, er, at herboende mørkhudede mennesker har fundet ud af, at i danske dokumenter fra dengang Danmark holdt slaver på de Vestindiske Øer (i dag det amerikanske territorium Virgin Islands), synes ordene slave og neger at være benyttet synonymt.

De to betydninger er ikke noget, en moderne dansker overhovedet knytter sammen, men reglerne skal jo være ens for alle, så hvis nogen et eller andet sted har problemer med ordet neger eller en afledning af det, så skal vi alle have det – i hvert fald for en tid indtil de har fået afklaret deres ting.

En skotsk børnebog om en lille sydindisk dreng, "Historien om lille sorte Sambo", der overlistede en gruppe sultne tigre.

Den var i en periode fjernet fra danske biblioteker og blevet kaldt både racistisk og politisk ukorrekt, fordi den ifølge kritikere tegner et karikeret og stereotypt billede af sorte mennesker. Der findes faktisk en række lande i Afrika, hvor personer kan hedde Sambo – til efternavn. Det betyder muligvis "2. søn" på et vestafrikansk sprog.

Inden for den britisk-amerikanske verden er navnet Sambo blevet en nedsættende betegnelse for mørkhudede mænd i tjenende stillinger. På spansk og arabisk kan det være et nedsættende navn for en slave.

Jeg har selv læst bogen, og der er intet anstødeligt eller nedsættende i bogen om indere/afrikanere. Tværtimod er det en opbyggelig historie, der har spirituel betydning, ganske vist én, der ikke kendes fra den vestlige kulturkreds. Det eneste mulige ankepunkt, er at opkalde en inder efter afrikanere. Det siger måske mere noget om den, der bruger navnet, end det siger om den, der benævnes sådan. Der kan også være tale om karma og dharma. Så hvem var det, der havde et problem med en ensidig opfattelse af mørkhudede mennesker? 🤔

Det var nok dem, der ville have bogen fjernet... Så af hensyn til dem... 

Er det i virkeligheden kritikerne, der er racistiske? Vil de kompensere deres egen racisme ved at fjerne en bog, der udelukkende handler om et enkelt menneske med mørk hud? Kan de ikke klare, at en bog har en mørkhudet person som hovedperson? Er de så selv racister? Er en bog, hvor udelukkende kaukasiske mennesker medvirker, så også racistisk og racestereotyp? Eller en film? Eller en tv-udsendelse?

Andre eksempler med fødevarer

Man kan stille sig en række retoriske spørgsmål til brug af visse ord:

1. Jødekage, fordi ordet jøde indgår, og det at bruge ordet jøde i anden sammenhæng derfor nærmest per definition er racistisk.
   
   
2. Finskbrød – er det racistisk brug af ordet finsk?
   
   
3. Wienerbrød kaldes på østrigsk Kopenhagenerbrot (københavnerbrød) og er på amerikansk forkortet til Danish. I en mobiltelefonireklame for TeleDanmark, blev der engang sagt, ”Danish? Ain’t that something you eat?” Er det racistisk overfor wienerborgere, københavnere og danskere i al almindelighed?
   
   
4. Hamburger – er en hamburger/hamburgenser ikke en borger ("bürger") fra Hamburg? "Hamburger? Ain't that something you eat?"
   
   
5. Franskbrød – er det racistisk over for franskmænd?
   
   
6. Berliner (-pfannkuchen) – er det racistisk over for borgere fra Berlin at være synonym med en meget sukkerrig kage?
   
   
7. Frankfurter – hvad siger tyskere fra byen Frankfurt mon til den betegnelse for en pølse?
   
   
8. Franske kartofler (french fries/freedom fries) – Hader franskmændene, at ordet ”fransk” benyttes i denne sammenhæng?
   
   
9. Americano – en (stærk) kop kaffe serveret uden hverken mælk eller sukker – altså sort, som vi siger på dansk. "Americano? Ain't that something you drink?" Er ordet americano så politisk ukorrekt?
   
   
10. Pariserbøf. Skal parisere føle sig krænket over at blive sat i forbindelse med den kendte ret?
    
    
11. Wienerschnitzel – krænker det borgere fra Wien i Østrig?
    
    
12. Pekingand – efter hovedstaden i Kina. Hvordan har Beijingborgere det med den betegnelse?
    
    
13. Mandarinand – mandarin er en betegnelse for højtstående kinesiske embedsmænd / offentligt ansatte og samtidigt et kinesisk sprog.
    
    
14. Hokkaidosuppe – opkaldt efter den nordlige japanske ø.
    
    
15. Champagne – efter et fransk vindistrikt.
    
    
16. Bordeauxvin, bordeauxfarvet – efter en fransk storby.
    
    
17. Eller hvad med de særlige betydninger af ordene dansk, svensk, norsk, fransk, græsk, amerikansk, spansk, russisk, hollandsk, italiensk, tysk, hawaiiansk, esperanto, japansk og schweizisk på det seksuelle område? Er nationsbetegnelserne anvendt krænkende eller nedsættende?

Mørke afrikanere

Ifølge Dansk Sprognævn har vi ikke et godt dansk alternativ til ordet neger. Vi kan måske kalde dem for sorte. Vi er nødt til at benytte sproglige krumspring for at benævne personer med mørk hud.

En del afroamerikanere er indvandret til Danmark og har opnået dansk statsborgerskab.

Er de

• afrodanskere?
• danske afroamerikanere?
• amerikanske afrodanskere?
• afroamerikanskdanskere?
• danskafroamerikanere?

Når vi således mangler et ord for noget, som vi ikke længere kan/må benævne, så er vi det, som med et engelsk ord kan benævnes ”wordless,” der i øvrigt rimer på ”worthless” – mærkeligt nok...🤔

Den svalelignende fugl Kaffersejleren kaldes på svensk nu for vitgumpseglaren – på dansk: hvidgumpsejleren.

Politisk ukorrekte fuglenavne i Sverige

Efter en debat i Sverige har man ændret en række fuglenavne til noget mere politisk korrekt:

• Negerfinke, som nu kaldes for nigrita.

• Den sydamerikanske sigøjnerfugl er blevet til hoatzin.

• Kaffersejleren, der er blevet spottet en enkelt gang i Sverige, bærer fremover navnet vitgumpseglaren (dansk: hvidgumpsejleren, en svalelignende fugl). Ordet kaffer henviste blandt andet til, at fuglen mest er sort. Det svarer lidt til, at der fandtes en menneskerace, der er mørkhudet – undtagen på bagdelen, som er meget lys. Pludselig bliver det politisk ukorrekt at betegne personer tilhørende denne race som "sorte." Den nye politisk korrekte betegnelse bliver derefter "hvidbag." Findes der ikke en fugl, der kaldes "svartbag" (sortbag)?

• En fugl med ordet kaffer i navnet viste sig at være en gøg, hvorfor den nu betegnes sortgøg.

Hvad betyder ordet kaffer?

Et opslag på onlineleksikonet Wikipedia giver denne beskrivelse af ordets oprindelse:

Kaffir (/ˈkæfər/) er et eksonym (en betegnelse for en anden gruppe end ens egen) og en etnisk besværgelse – det blev anvendt med henvisning til mørkhudede mennesker og er særligt almindelige i Sydafrika og til en vis grad i Namibia og det tidligere Rhodesia (nu Zimbabwe). På arabisk blev ordet kāfir ("vantro") oprindeligt anvendt om ikke-muslimer af enhver etnisk baggrund, før det overvejende blev en betegnelse for hedensk zanj (afrikaner syd for Sahara), der blev anvendt om slaver. 

I det tidlige moderne Europa blev varianter af det latinske udtryk cafer (flertal cafri) af de opdagelsesrejsende anvendt som betegnelse for ikke-muslimske bantufolk, selv når de var monoteistiske. Det blev til sidst brugt, især på sproget afrikaans (afrikaans: kaffer) om enhver sort person under apartheid- og post-apartheid-epokerne og var tæt forbundet med sydafrikansk racisme. Selvom det oprindeligt ikke var nedsættende, fik det en nedsættende betydning i midten af ​​det 20. århundrede og betragtes nu som en ekstremt stødende og hadefuld ytring. At straffe fortsat brug af udtrykket var magtpåliggende i loven om fremme af forebyggelse af uretfærdig diskrimination, som blev vedtaget af det sydafrikanske parlament i år 2000, og det omtales nu omskrivende som K-ordet på sydafrikansk engelsk, ligesom amerikanerne har et tilsvarende N-ord.

Udtrykket har sine etymologiske rødder i det arabiske ord kāfir (كافر), normalt oversat som "vantro" eller "ikke-troende". Ordet bruges primært uden racemæssig konnotation, selvom det i nogle sammenhænge især blev brugt om de hedenske zanj langs Swahili-kysten, som var et tidligt fokus for den arabiske slavehandel. Portugisiske opdagelsesrejsende, der ankom til den østafrikanske kyst i 1498 på vej til Indien, fandt det i almindelig brug af kyst-arabere, selvom den muslimske de lokale swahili-talende selv foretrak at bruge washenzi ("uciviliseret") for det hedenske folk i landets indre. 

Den portugisiske digter Camões benyttede flertalsformen cafre i den femte canto af sit berømte epos fra 1572, Lusiaden. Portugisere gav udtrykket videre til flere ikke-muslimske områder, herunder khapri på singalesisk og kaappiri på malayalam, som bruges uden at vække anstød i Vestindien og Sri Lanka til at beskrive sorte, afrikanske mennesker. Variationer af ordet blev anvendt på engelsk, portugisisk, spansk, fransk, hollandsk og senere afrikaans som en generel betegnelse for flere forskellige etniske grupper i det sydlige Afrika fra det 17. århundrede til det tidlige 20. århundrede. 

Det engelske kaffir og det afrikaanske kaffer blev anvendt nedsættende om bantufolk og andre sorte grupper, herunder farvede i Cape-provinsen under apartheid-æraen i Sydafrikas historie op til det punkt, hvor det blev betragtet som en hadefuld ytring ifølge sydafrikansk lovgivning.

Er der så forbindelse mellem ordene kaffer og betegnelsen for drikken kaffe? Ordet kaffe har angiveligt ikke noget med kaffer at skaffe. Kommer ordet så fra den kaffedyrkende region Kaffa i Etiopien, hvor kaffeplanten naturligt voksede? Det kommer angiveligt via tysk Kaffee og fransk café fra arabisk qahwa "kaffe, vin." Ordet er vist nok beslægtet med qahiya "at miste appetitten," på grund af kaffens og alkoholens evne til at fratage én appetitten ved overdreven indtagelse. 

Men der er muligvis et miks af betydninger vævet ind i betegnelsen, som fortaber sig i tiden, lingvistikken og geografiens etymologiske tåger. Kaffe er en sort drik, dyrkes bl.a. i Kaffa-regionen i Etiopien, ordet kaffer er blevet benyttet om visse mørkhudede menneskegrupper, osv.

Slav

Tilsvarende findes der mod øst et folkeslag, der kaldes for slaver. Det går igen i landenavne som Jugoslavien, Slovenien og Slovakiet (de sidste tos navne betyder begge slavernes land). Mange russere samt ukrainere er også slavere.

Men har du tænkt over, at det danske ord slave egentligt har oprindelse i disse folkeslags navn?

Nej vel, ingen skænker det en tanke! Men prøv engang at slå ordets etymologi op:

Ordet "slave" optræder første gang på engelsk omkring 1290 (stavet sclave). Ordet er afledt af det middelalderlatinske sclavus, "slaver, slave," som første gang er registreret omkring år 800 – altså i vikingetiden. På dansk henviser begrebet både til det slaviske folkeslag og til "en retsløs person, der er berøvet sin frihed."

Ifølge den norske arkæolog, Cat Jarman, lagde de første munke, der nedskrev historien om Ruslands tilblivelse, vægt på, at de slaviske folkeslag bad russere, som i realiteten var vikinger, om at bosætte sig i landet og skabe fred, da de forskellige folkeslag i området altid lå i krig med hinanden.

"Slave" kommer af betegnelsen slav, simpelthen fordi vikingerne, det vil sige skandinaverne, tog så mange slaver som trælle (gammel nordisk betegnelse for slave) og solgte dem videre.

Du kender sikkert følelsen af, at noget er "træls," altså at det føles som en "træl's arbejde," der som oftest er ulønnet og til fordel udelukkende for en anden, som måske endda svinger pisken over denne i bogstavelig eller overført betydning.

Heraf kan ses, at i Skandinavien var ordet "slav" og "træl" faktisk engang synonyme. Ingen tænker over det i dag. Karmaen må være udlignet. Eller bliver vi for tiden gengældt via woke-bevægelsen?

"N Bar Ranch" i Montana, USA. Her ses ranchens logo, et brændemærke med bogstavet N med en bjælke under, eller om du vil: et brand.

Branding

Det siges, at bogstavet "A" oprindeligt var skrevet omvendt, så de to ben i A'et vendte opad og derved lignede en tyr eller kos hoved: "∀".

Måske blev det anvendt som brændemærke på kvæg. På grund af enstavelseslyden for "tyr" eller "ko" blev det til en hieroglyf på ægyptisk. Eller også var det lyden for navnet på ejeren til en stor ranch i Ægypten, der benyttede "∀" som brændemærke.

Efter at være blevet vendt 90 grader i to omgange i flere tidlige tegnsystemer endte det med at blive overtaget som et bogstav i vort latinske alfabet som dets første bogstav.

Ordet "brændemærke" hedder på engelsk "brand" (måske efter norrønt dansk, "brand, brænde"). Nu om dage er et brand et varemærke for et firmas produkt.

Ordet kommer egentligt fra brændemærkning af landbrugsdyr, f.eks. kvæg.

I slavetiden i USA fandt der også brændemærkning sted af slaver af afrikansk oprindelse. Det tilfaldt "meget ulydige og genstridige slaver," som måske endda havde rømmet deres plantage.

Branding: Fra Gary Larsons The Far Side. Her bøjet i glødende stål: "Denne ko tilhører Daryl Jones, så hold fingrene væk!"

Det var en form for branding, der gjorde, at alle og enhver kunne se, hvem slaven (eller kvæget) tilhørte. Brændemærket (”brandet”) kunne ikke fjernes igen. En ranch kunne dengang tage navn efter brændemærkets form, som ses i oversigten herunder.

Side 211 i en bog over bl.a. texanske brændemærker.

En del ranches i USA har deres navne efter deres brændemærker, f.eks. den 1.125 km² store N Bar Ranch og Circle C, begge i Montana, samt Circle A i både Arizona og Californien, og Flying O i Wyoming. Også i Australien benyttes brændemærkning af kvæg.

Til højre ses King Ranch's running W-logo. I 1853 købte kaptajn Richard King en oase, der fik vand fra en å i Wild Horse Desert syd for Corpus Christi ved Kingsville, Texas. King Ranch dækker nu et rige på hele 3.339 km². Som hjemsted for 35.000 stykker kvæg og over 200 quarter-heste bestyres de af King Ranch's 776 ansatte, af hvilke 38 % er kvinder mens 61 % er mænd.

Til sammenligning har hovedstadsområdet i Danmark med sine 34 kommuner ved København et areal på 3.030 km² med 2.036.717 indbyggere (2017). Havde ranchen været kvadratisk, ville sidelængden være knap 58 km. 

Til sammenligning er arealet af storhertugdømmet Luxembourg 2.586 km² (77 % af arealet af King Ranch) med 675.299 indbyggere (oktober 2024).

Har nogen overhovedet et problem med ordet "brand" i denne forbindelse? Måske er karmaen udlignet for brændemærkning af mennesker.

Har vi problemer med visse betegnelser for folkeslag?

Egentligt er de, der har problemer med ord som neger, jøde og sigøjner, på en måde selv racister, for de synes, at ordene er krænkende og racistiske og skal væk fra sproget, hvilket er krænkende over for netop disse grupper – og det gælder endda, selvom de selv tilhører netop sådan en gruppe!

Ordene er i sig selv ikke krænkende. De tillægges krænkende og nedsættende konnotationer eller vibration. Og nogle mennesker kan simpelthen ikke give slip på disse konnotationer, når de først har lært dem at kende. Og det er i grunden tankevækkende...

Hvad handler det om? Tilbage til inuitter og first-nation-folkeslag

Mange folkeslag/stammer har benævnt andre folkeslag/stammer ved deres eget ord for ”slanger,” som du kan konstatere i dette opslag.

Måske har de selv fået igen ved at blive opkaldt efter en nabostammes betegnelse…

Det er muligvis derfor, vi ser nutidens oprør mod betegnelserne, som de finder krænkende, nu hvor de selv har været udsat for dem i lang tid. På et tidspunkt kan man så tage ad notam, at de nu ikke længere finder det for godt. Så kan der skrives et ud for det forhold.

Det er altså forsøg på at genrejse folkeslagenes værdighed og selvværd (”worth”), de gennem mange år har følt trådt under fode. De vil have (gen)oprejsning, så de (atter) kan ranke ryggen, gå med oprejst pande og ikke længere gå duknakkede.

Konklusion: Som et barn i skolegården kan finde på at sige, ”Det, du siger, er du selv!”

Så: Udligning, retfærdighed, accept og værdighed!

Men hvor stammer det at tale dårligt om en anden befolkningsgruppe egentligt fra?

Du kender det sikkert fra den kristne bibel, fra det gamle testamente. Her står der noget om, "Du skal ikke have andre guder end mig," og "vær et udvalgt folk."

For Gud har det tilsyneladende været vigtigt, at jøderne ikke indgik ægteskab med eller fik børn med andre end dem, der var jøder.

Du kender måske allerede til problemet, hvis den ene part i ægteskabet er knyttet til én religion, mens den anden tilhører en anden. I hvilken religiøs lære skal børnene opdrages? Kan hele familien gå til det samme tempel eller kirke? Noget så enkelt som at sige den samme bordbøn over middagsbordet kan blive et problem. Eller: skal barnet omskæres eller ej? Skal det døbes og konfirmeres? Alskens uenigheder kan opstå i denne slags situationer.

Men der er også spørgsmålet om karmiske grupper. Her på Jorden findes tilsyneladende flere forskellige samtidigt inkarnerede "livsstrømme," hver med en fælles høj åndelig skabning som hierark, også kaldt en manu. Hvad ville ske, hvis medlemmer af sådanne grupper blev blandet? Hver gruppe har sine særlige problemer at skulle gennemleve og overvinde samt udvikle deres egne dyder, evner og positive kvaliteter.

Lad os forestille os, at der findes 48 forskellige genetiske menneskegrupper på Jorden. Det er pålagt dem kun at gifte sig indbyrdes i deres egen gruppe for at bevare grupperne rene og uden sammenblanding. For hvad vil det sige at være et individ, der er en blanding af to sådanne forskellige genetiske grupper? Hvad er dets livsformål, livsplan? Hvad skal det udvikle for kvaliteter? Hvad er barnet belastet af? Begge forældres kulturer og karmiske bagage?

Lad os for nemheds skyld kalde dem for racer, selvom det måske ikke er det bedste ord til at beskrive dem, for mange har gennem tiderne inkarneret i flere grupper, måske endda dem alle.

Hvis de skal holde sig indbyrdes fra hinanden med hensyn til krig og kærlighed, så skal de undgå samkvem, der kan føre til dette.

Hvis et medlem af én genetisk gruppe gerne vil indgå ægteskab med et medlem af en anden, kan deres forældre modsætte sig det. Det unge par forstår måske ikke noget, og forældre og myndigheder føler sig måske nødsaget til at tage mere drastiske midler i brug for at holde de unge adskilt. De forbydes måske endda at se hinanden. Én part må rejse langt bort fra den anden. Der foretages måske endnu mere drastiske tiltag.

Desuden kan forskellige indbyrdes fremmede grupper af forskellige grunde være kommet op at toppes. Én part oplever måske, at en anden og fremmed part trænger ind på/invaderer dens område, en part som har helt andre værdier og en adfærd, der er uforenelig med den derboende part, og krig mellem parterne kan blive en følge. Gennem menneskets historie, ja, blot siden den seneste istid, har vi oplevet det et større antal gange: en folkevandring af fremmede med helt andre værdier "invaderer" og, ja, ligefrem udrydder en stor del af den oprindelige befolkning (mændene) og indgår ægteskabelige forbindelser med den resterende kvindelige del. Og begge grupper får i sidste ende de samme ting at føle. Ingen har noget at sige hinanden på. Alle har udsat andre for voldsomme ting og har selv følt sig udsat for tilsvarende voldsomme ting. Det er da en lære, og noget der i sidste ende kan forene alle folkeslag, når de kommer sig over det og får de gamle ting transmuteret gennem passende bodshandlinger og udligning.

Igen: ”Det, du siger om andre, er du selv!”

Der kan komme en tid, hvor der vil være barmhjertighed, medfølelse, forbrødring, broderskab, fred, venskab og kærlighed mellem folkeslagene.

Indvandrere og flygtninge

Når der har været større grupper af indvandrere eller flygtninge, som ikke har kontrakt på at vende hjem igen, når forholdene i deres hjemland er blevet tålelige igen, først er kommet til det nye land, har de det med at blive.

Sidst i 60'erne og 70'erne bad Danmark udenlandske gæstearbejdere tage ophold og arbejde i landet i en periode grundet mangel på arbejdskraft. Et antal tyrkiske mænd kom hertil for at tjene penge til familien i hjemlandet. I et par år følte de sig ensomme. De savnede deres ægtefæller og børn. Folketinget tillod, at familiesammenføring fandt sted.

Gæstearbejderne var her ikke på en tidsbestemt kontrakt. Derfor kunne de i princippet blive, så længe de ville, selvom der var en forventning om, at de vendte tilbage. Men forældrene havde en forestilling om at rejse hjem igen til hjemlandet på et tidspunkt. Deres børn gik i en dansk folkeskole. Her modtog de også modersmålsundervisning. De fik måske endda en videregående uddannelse. Alle var glade for de velordnede forhold, der er i Danmark, i modsætning til hjemlandet.

På et tidspunkt vil forældrene gerne rejse hjem og vil selvfølgelig også gerne have deres børn med. Men børnene vil ikke rejse. De har opnået et tilknytningsforhold til Danmark, deres gode job, deres venner, kolleger og ægtefæller og måske endda selv fået børn.

Forældrene tænker så, at de selv kan vende tilbage til deres hjemland, når de bliver folkepensionister. De kan jo alligevel blot opretholde en brøkfolkepension fra Danmark, som er mindre end folkepensionens grundbeløb, men som er ikke desto mindre er rigelig at leve for i et land som Tyrkiet.

Men børnene er jo ikke i Tyrkiet. Hm. Hvad så?

De kan ikke nyde deres børn og børnebørns selskab i Tyrkiet. De kan heller ikke nyde den hjælp og bistand, som børn normalt yder deres aldrende forældre, hvis disse selv er tilbage i Tyrkiet. En søns kone kan ikke passe sønnens syge forældre i hjemlandet, når sønnen bor i Danmark.

Enden på det hele er, at alle forbliver i Danmark.

"De skal selvfølgelig vende hjem"

Dalai Lama var engang ankommet til Sverige på officielt besøg. For at sikre eksporten til Kina og undgå udenrigspolitiske problemer med Kina måtte Hans Hellighed ikke komme længere end til Arlanda Lufthavn. 

Her mødtes han med journalister. Indvandring og flygtninge var en stor ting dengang i Sverige. På en journalists spørgsmål, om hvad han ville råde flygtninge til, når deres land igen er sikkert at vende tilbage til, svarede Dalai Lama til journalistens store forbløffelse, "De skal selvfølgelig vende hjem!"

Så lande, der har modtaget mange indvandrere eller flygtninge har måske glemt at lade landets gæster underskrive en formel kontrakt om tilbagevenden til hjemlandet efter at have opnået opholdstilladelse.

Men underskriver flygtninge og indvandrere en sådan kontrakt, vil de leve i så stor uvished om deres fremtid, at de ikke tør begynde på noget, f.eks. uddannelse, købe hus, lære det lokale sprog og blive integreret. Så i praksis fungerer en tidsbegrænset kontrakt ikke på integrationen, og flygtninge og indvandrere vil være en udgift for skatteyderne og dermed samfundet.

Tilsyneladende er der blot få muligheder tilbage til at få flygtninge og indvandrere til at rejse ud af landet.

Den ene kan være via lovgivning at gøre det tilpas ubehageligt at være til stede i landet, så de til sidst resignerer og rejser til et andet land, f.eks. Storbritannien for som en uddannet person, at blive modtaget med kyshånd dér.

Eller via repatrieringsordninger ledsaget af en pose penge til etablering og genbosættelse i sit fædreland med mulighed for at vende tilbage til Danmark, hvis det viser sig ikke at fungere for vedkommende. Forskellige tilskyndelser med milesten med deludbetalinger samt en gulerod i sidste ende, som betyder, at de ikke kan vende tilbage til Danmark, hvis de accepterer og modtager den. Over en flere måneder lang periode kan en person af udenlandsk herkomst således i sit hjemland undersøge om denne kan klare sig, leje en lejlighed, få sig et arbejde, betale for sin medicin, med månedlig støtte fra Danmark. Ja, måske viser det sig, at medicinen ikke længere er nødvendig, når personen er under hjemlige himmelstrøg og sammen med sin familie, sin etniske og karmiske gruppe, sine næster så at sige.

I sidste ende kan det vise at være billigere for skatteyderne at bruge 100.000 eller flere kroner på at repatriere en person, der har rigtigt svært ved at finde sig til rette i det nye land, end at lade denne være overførselsindkomster resten af livet.

Så frihed, venlighed, kærlighed og barmhjertighed kan i sidste ende vise sig at være billigere for skatteyderne end nogen barsk, stram og arbejdsmarkedsfjendtlig politik.

Historiske erfaringer

I Europa har vi en historie omkring dette med behandling af folk af anden etnisk herkomst. Det har ført til stor forsigtighed, hvad angår hvad myndigheder må gøre og bede flygtninge og indvandrere om. Konventioner har også i et vist omfang bundet nationerne.

Selvom Danmark og andre nationer har indgået FN-aftaler om ikke-diskriminering med hensyn til køn, seksuel orientering, politisk orientering og en række andre ting, har man omhyggeligt undladt ligestilling af udlændinge, flygtninge og indvandrere med den del af befolkningen, der har statsborgerskab i landet. I princippet kan en stat i en vis grad diskriminere, hvis den vil, mellem forskellige udenlandske grupper uden at bryde konventionerne.

Hvis der er blandede ægteskaber med børn, bliver tingene komplicerede. Skal man kunne udvise den ene part af et gift par, når de endda har fået et fælles barn af blandet etnisk herkomst, med begrundelsen "utilstrækkelig tilknytning til Danmark"? Danske regeringer har faktisk gjort forsøg på det sidste, men det er sjældent populært blandt befolkningen.

Hvorfor behandler vi herboende udlændinge som vi gør?

De danske udlændingelove er gennem en årrække blevet strammet ganske meget. Livet er gjort så svært for mange udlændinge, at visse af dem har fået det indtryk, at de simpelthen ikke er velkomne, blot fordi de er af udenlandsk – ikke-vestlig – herkomst.

Det har virket, som om skiftende regeringer har snublet over egne ben for at få en stram udlændingelovgivning op at stå, hvilket har ført til tilsyneladende selvmodsigelser i lovgivningen. F.eks. har et politisk parti reelt ønsket at smide udlændinge ud/repatriere dem, om det så skulle koste penge at slippe af dem. Partiet har så fjernet modersmålsundervisning, hvilket gør det sværere at udvise folk, for hvordan skal de i grunden klare sig i deres (forældres) hjemland? 

Partiet har også ønsket at holde flygtninge ude ved at betale for bedre forhold i flygtningelejre. Når andre partier så endelig gik med på, at det koster mindre at afholde flygtninge fra at søge til Danmark – måske blot en tiendedel af de nuværende omkostninger ved at have dem i Danmark – så har partiet slået hælene i og vil ikke være med til at bruge flere (reelt færre) penge på dem.

For udenforstående kan det tage sig meget mærkeligt ud, ja, ligefrem selvmodsigende, at partiet skyder sig selv i foden, og hvilke andre beskrivende udtryk man nu kan finde på.

Kan det overhovedet lade sig gøre at få hoved eller hale på denne tilsyneladende komedie?

Lad os se.

Forestil dig, at disse udlændinge, som den nye lovgivning rammer, kommer fra lande, hvor de selv har en udlændingelovgivning, der svarer til den, vi nu har fået os i Danmark. Det betyder, at borgere fra disse lande rammes af tilsvarende lovgivning – som en boomerang – i Danmark. Der synes at være lag-på-lag, spejlreflektion-mod-spejlreflektion af gamle ting.

Skal vi være glade for denne lovgivning? 

Det er muligt at konkludere, at det sker nu i de pågældende lande og i Danmark. Det skal udlignes lige nu. Det er åbenbart vigtigt, at det er lige nu, at det udlignes, og ikke om 20 eller 50 år. Altså, lige nu.

Det kan betragtes som karmisk gengældelse, karmisk udligning. 

Det er muligt at gøre det mere behageligt ved at gå med tidens nye strøm og omstille sig til den nye tids måde at føle og tænke på. Jo mere vi gør det, jo lettere er det at gå gennem det, vi skal igennem. Det medfører et nyt tankesæt, en ny indstilling, en ny måde at relatere sig til andre på.

Jeg håber virkeligt det bedste for alle parter, og at de kan følge (den kosmiske) strøm og komme igennem til den anden side.

Hvad kan vi gøre ved det?

Når visse grupper i befolkningen af flere grunde sætter sig meget hårdt op mod indvandringen, risikerer det at blive meget følelsesladet. Nogle forivrer sig. Ingen synes at kunne fremføre saglige argumenter, der er forståelige og acceptable for alle parter. Det kan føre til nye karmiske forviklinger mellem grupperne. De, der er mest ivrige efter at foretage tvangsudvisning eller det, der er værre, risikerer ny karma, som måske kan kræve, at disse på et tidspunkt skal udligne den.

Én måde at udligne på er at danne par med en person fra en anden etnisk gruppe. En anden er at bistå et andet land med at klare visse problemer dér i en periode. En tredje kan være aktivt at have med mennesker af anden etnisk herkomst at gøre – på en positiv måde. En fjerde kan være at bede for alle involverede parter i sådanne konflikter mellem etniske grupper, at være en del af løsningen, at medvirke ved transmutering af gammel karma, at være med til at vogte en gruppes hjerteflamme.

De mennesker, der er blevet involveret i sådanne konflikter (det må nok i praksis siges at være stort set os allesammen), må på en eller anden måde få det udredet. Det er ikke uden grund, at der findes en religion, der har "fred" som kardinaldyd. I Afrika kan "broderskab" blive den helt store dyd, som store dele af folkeslagene (3.000+) dér skal tage til sig og praktisere.

Se det på video

For mange år siden læste jeg om et barn, der i skolegården angiveligt skulle have sagt til et andet barn, der mobbede det: "Det, man siger om andre, er man selv!" 

Et par dansksprogede videoer om emnet:

”Det man siger, er man selv!” – en børnesang:

”Det du siger, er du selv!” – et råd fra en kvindelig psykolog:

Det er tankevækkende i denne woke-tid, hvor der tales om racisme, politisk ukorrekthed, mikroaggressioner (der faktisk slet ikke er så små), black facing og anden dårlig behandling af folk, der er anderledes end én selv. 

Ja, af en eller anden grund har ingen hvide mennesker noget imod, at mørkhudede mennesker maler sig hvide i ansigtet, lad os kalde det white facing. 🤔 

Forfattet af Lars Laursen.