Kur mod forkølelse
![]() |
Forkølelse. Foto: Colourbox. |
I Danmark såvel som en række andre lande verden over forekommer fænomenet forkølelse.
Findes der en kur mod forkølelse?
For en årrække siden så jeg på tv en danskproduceret udsendelsesrække
om kendte mennesker, der accepterede at møde en person, der kunne føre dem
tilbage til tidligere liv. Den enkelte deltager blev lagt på et leje med såvel et
stykke ugennemsigtigt klæde hen over øjnene som et tæppe på resten af legemet. Personen,
der ledte regressionen, påkaldte sine åndelige hjælpere og stillede en række
spørgsmål under forløbet. F.eks. blev deltageren bedt om at kigge ned ad sig,
for bl.a. at afgøre, hvilket køn vedkommende var i det pågældende liv, hvilke klæder,
hvilket land og by, og hvilket århundrede der var tale om.
Deltageren blev også bedt om at beskrive området, han eller hun befandt sig i, og hvad vedkommende beskæftigede sig med dengang.
Idéen med udsendelserne var (udover at sandsynliggøre over
for den danske befolkning, at reinkarnation er ægte) bagefter at tage til det
land og by og se om vedkommende kunne genkende noget fra sine syn af de
fortidige begivenheder. Deltagerne troede ikke alle på forhånd på
reinkarnation. Og i løbet af udsendelsen genkendte personen faktisk en række
ting fra fortiden, eller huskede yderligere ting fra dengang. F.eks. at en gade,
som ikke længere var til stede som dengang, havde ligget nogle meter dybere lige
ved siden af med huse m.m., og her havde vedkommende boet dengang, eller det var et sted vedkommende kendte meget godt fra dengang. Deltagerne blev slået
af forbløffelse over disse ting – og det blev svært at benægte sandheden om, at
vi kan have haft tidligere liv.
En kvinde, der dengang var en kendt tv-vært, var gået med på
at gennemgå et sådant forløb. Hun oplevede sig selv som mand i Japan. Dengang
valgte hun at studere til læge og var lærling hos en daværende praktiserende
læge.
Hun lærte bl.a. at benytte slangegift som medicin. Det blev
dog også hendes endeligt, for hun blev bidt af en af slangerne, så hun selv døde
en for tidlig død, før hun var blevet færdigt udlært. Hendes lektion i det liv –
fik hun indefra at vide – var bl.a. at ”man kan ikke få alt.” Hvilket
jeg dengang syntes var en meget mærkelig lektion og siden har måttet
kontemplere en hel del for overhovedet at fatte det som en lektion, og hvorfor
der kan være noget godt i det.
Men hun fortalte også om sin lægegerning, bl.a. at hendes
lægelige læremester havde et middel mod forkølelse: en urt, der vokser i Japan.
Regressionslederen blev i det øjeblik ekstra opmærksom, og bad deltageren om
at få oplyst, hvad plantens latinske navn er. For hvis det var sandt, at der findes
en plante, der faktisk kan kurere eller lindre forkølelse, vil det have en hel del
praktiske konsekvenser i nutiden. Der kom dog ikke noget budskab fra åndelig
side igennem til kvinden om plantens navn.
En alternativ opfattelse af forkølelse
Men lad os se mere på forkølelse.
På engelsk kaldes det at blive forkølet for ”to catch a cold”. Hvis man vælger at kalde det ”to be cold”, får man måske en idé om, hvad sygdommen psykologisk/ følelsesmæssigt dækker over.
Har man udvist ”koldhed/kulde/ koldhjertethed” over for nogen eller
noget, må man måske selv erfare en tilsvarende ”kulde”. Det kan så vise
sig som ”to catch a cold”. Det er en erfaring eller karmisk straf eller lektion
om man vil, som man går igennem.
En almindelige kur mod forkølelse i
Danmark kan være at tage hostesaft. Som vi i min barndom for sjovt sagde, ”lægen
anbefaler hostesaft, for så varer forkølelsen blot 7 dage i stedet for som normalt
en uge” – men det er også sandt i praksis. Men det var i hvert fald ”sjovere”
med hostesaft, for der var tidligere nogle få procent opium i. Som barn kunne
jeg ikke lide hostesaft, men jeg har hørt, at visse andre har haft det ganske anderledes.
En kur mod forkølelse
Men en noget anderledes kur kan bl.a. bestå i først at erkende og erindre sig,
om man har opført sig koldt, hensynsløst eller ubarmhjertigt over for nogen.
Har man det, kan det være, at man har pådraget sig negativ karma.
En mulig kur kan være at påkalde engle, mestre, Gud med
henblik på healing af de ramte. Man kan bede om tilgivelse og transmutation af
den karma, der ligger bag, og bede om, at de ramte bliver velsignede. Man kan bede
om selv at blive oplyst om sagens rette sammenhæng, at ens tidligere holdning
og indstilling bliver erstattet af en tilsvarende Kristus-lignende indstilling og
holdning.
Så kan ”the cold” blive erstattet af ”the varmth”
i form af den rette indstilling: varme, kærlighed, venlighed, barmhjertighed,
sjælsnærvær, hjertets indlevelse, ægte deltagelse, Kristus-nærvær, at se forholdet
til en anden i Kristi/Guds lys i stedet for, som kan være en ganske anderledes
opfattelse end den tidligere udtrykte holdning.
Med venlig hilsen
Lars Laursen.
Kommentarer
Send en kommentar