Belønning for tro tjeneste, troværdighed – og lad alle følge med

Den kvindelige tyske teoretiske fysiker Sabine Hossenfelder beklager sig over såkaldt "dårlig videnskab" i en YouTube-video på sin kanal:

Hun kalder endda fysikerne og den måde, forskning udføres på i dag, for korrupt, nonsens og uden integritet. Lad os tage et kig på det og se, om der er en måde at forstå, hvad der foregår – og det kan meget vel være anderledes end hendes frustrerede synspunkt.

Mit syn på dette spørgsmål

Sabine (og andre) er måske vrede over tingenes tilstand inden for fysiksamfundet i dag.

Men der er en anden måde at se på dette. Kender du til noget andet, hvor jo større indsats du gør, er resultatet det samme?

Det vil sige, at hvis 30 mennesker gennem 30 år får ekstraordinære nye indsigter inden for et felt, hvordan vil det så ikke være, hvis 100.000 mennesker arbejder inden for det samme felt? Vil opdagelser ske 3.333 gange hurtigere eller være 3.333 gange mere omfattende? Nej, de er måske lidt mere detaljerede end det, de 30 personer ville være i stand til.

Noget andet, det kan sammenlignes med, er Bitcoin!

Fem personer får samme løn for udvinding som en enkelt, hvad angår Bitcoin. Skabt via Midjourney for Lars Laursen.

For Bitcoin-udvinding gælder: Hvis det tager 30 personer 10 minutter at udvinde 1 ounce guld, hvor lang tid vil det så tage 100.000 personer? Det vil stadig tage 10 minutter for de 100.000 at udvinde blot 1 ounce guld.

Med antallet af arbejdere stiger arbejdets vanskelighed blot tilsvarende. Hvad får vi ud af alt dette? Hvad får skatteyderne ud af det?

Mange mennesker vil arbejde inden for feltet og tjene penge – og tilliden til resultaterne (fysikernes teori) vil vokse i takt med mængden af investerede penge... Fysikerne har en meget troværdig standardmodel inden for kvantemekanikken og relativitetsteorien. Vi har også en meget troværdig Bitcoin, fordi udvindingsfællesskabet har så mange medlemmer, som også har stor økonomisk interesse i, at kryptovalutaen er troværdig – ellers vil deres virksomhed måtte ophøre, og der ville ikke være nogen Bitcoin-kryptovaluta.

Det er én måde at se det på. De opbygger troværdighed. Jo flere der er om det, jo mere troværdigt er det. Men er det innovativt? Gør fysikerne nye opdagelser?

Hvad ville der ske, hvis de gjorde? Alt ville ske i et stadigt accelererende tempo. Ikke alle, der er interesseret i at arbejde med fysik, ville have haft en chance for at arbejde med kvantefysik. Samfundet som helhed på denne planet kan have brug for langsomme, lineære fremskridt. For at alle kan følge med, er vi nødt til at gå med samme hastighed, i hvert fald indtil alle har gjort og fået det, de skal have ud af det.

Når det er sagt, sker der for tiden en spiritualisering af fysikken. Disse (undergrunds)fysikere har dog ikke mange chancer for at blive mainstream, så længe det gamle paradigme hersker. Disse fysikere kan se på de nuværende indflydelsesrige fysikere og bevilgende organers politik som dinosaurer, der ikke ved, at de allerede er uddøde.

Dette er måske ikke et reelt problem, fordi så mange mennesker er nødt til at sætte sig ind i fysikkens nuværende tilstand. De gamle fysikere og bevillingsstrukturen inden for forskning sætter begrænsninger for, hvad der kan forskes i. Når de gamle fysikere er væk, kan tingene ændre sig.

Så det er ikke uden grund, hvad der sker. Fra et højere synspunkt kan det endda være viist.

Der er en ny tendens i verden i dag, hvor disruption synes at være blevet en metode. Engang imellem (nu med korte intervaller) omdefineres alt inden for et felt. Alt har sin tid. En række mennesker skal virke inden for et felt. Der sker fremskridt med en vis hastighed, uafhængigt af, hvor mange der arbejder inden for området.

Det er der en grund til. Der er en grund til, at vi er på denne planet. Alle, der har brug for at arbejde inden for et felt og gennemgå en vis udvikling, skal have mulighed for dette. For mange omvæltninger kan betragtes som skadelige. Disruption som metode kan være dårlig. At vende verden på hovedet hvert halve år skaber stor usikkerhed blandt mennesker, iværksættere og virksomheder. Samfundet kan ikke følge med ændringerne i det nuværende tempo. Kun hvis alle kan følge med eller bliver frigjort til at følge med, kan det være i orden.

Hvad ville der ske, hvis der var vedvarende disruption? Ville der komme modforanstaltninger? Eller ville vi alle blive henrykket eller ophøjet til himlen? Ville vi alle have oplevet alt, hvad vi har brug for at opleve? Ville vi gå glip af noget? Hvis vi gør det, skal det så ske alligevel? Ville vi være nødt til at gennemgå dårlige/smertefulde oplevelser, fordi vi ikke har oplevet alt, hvad vi har brug for, på den hårde måde eller mere barmhjertigt? Kan vi være komplette og fuldkomne uden at have oplevet alt, hvad vi har brug for?

Eller er det alt sammen, fordi nogle meget indflydelsesrige mennesker holder os tilbage? Fordi DE ikke har gjort alt endnu... og således befriet alle andre for unødvendige oplevelser, som ikke i deres helhed er deres egen skyld?

Lad os tage et eksempel på bibelen til understregning af min pointe.

Matthæus kapitel 20: Lignelsen om arbejderne i vingården – og en alternativ fortolkning

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.

Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til.

De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme.

Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen?

De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.

Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første.

Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar.

Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar.

Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.

Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar?

Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.

Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?

Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Den alternative fortolkning

En fortolkning af denne lignelse er, at alle på jorden, der arbejder på Herrens mark, i Herrens vingård, modtager den samme belønning, uanset hvor længe de har arbejdet. Det vil sige at de modtage opstigningen til den himmelske verden. Der er grunde til, at nogle arbejdere kaldes tidligere til dette arbejde end andre, og hvorfor det er vigtigt, og hvorfor dette gør det muligt for endnu flere arbejdere at deltage i arbejdet. Alt er, som det skal være.

Selvom nogle har arbejdet længe for at opnå det, de har opnået, starter andre senere på arbejdet, for nu er det muligt for dem, fordi andre allerede har gjort deres del af arbejdet. Det vil være lettere for de sidst tilkomne arbejdere, fordi de første allerede har gjort en del af deres eget arbejde. Men belønningen er den samme: frihed til opstigning til himmelen.

Dette ligner altså belønningen ved at udvinde bitcoins og belønningen ved at arbejde inden for fysiksamfundet – altså, som belønningen ved at arbejde inden for det spirituelle fællesskab. Vi sættes fri, fri til at gå mod vores opstigning – men ikke uden at gøre det muligt for andre at følge efter os og endda for nogle at gå med os samtidigt.

Du kan kontemplere eller meditere over dette, og hvorfor det er sådan.

Forfattet af Lars Laursen.