Er "alle hvide racister" ? – En alternativ, spirituel forståelse af racisme
Du er måske bekendt med en udtalelse om, at alverdens problemer angiveligt skyldes den "hvide, midaldrende, heteroseksuelle mand."
Kolonitiden med en række europæiske søfarende nationers kolonisering af Indien, Afrika, Østen, Nord- og Sydamerika og Oceanien førte til, hvad man kan opfatte som overherredømme over andre folkeslag på kloden.
- krydderier fra bl.a. Krydderiøerne (Molukkerne i Indonesien) og Indien.
- the fra Kina og Indien.
- kaffe fra forskellige steder i verden.
- tobak fra Nordamerika.
- elfenben fra Elfenbenskysten (Côte d'Ivoire).
- sølv fra Argentina (navnet betyder "Sølvlandet").
- slaver fra det centrale udskibningssted Guldkysten (Gold Coast (engelsk), Groß Friedrichsburg (tysk), Nederlandse Goudkust (nederlandsk/hollandsk), Costa do Ouro (portugisisk), Svenska Guldkusten (svensk)), nu en del af Ghana.
Andre kolonialvarer er sukker, kakao, cocoa, rosiner, mandler, ja, i det hele taget nydelsesmidler.
Af en eller anden grund fandtes der i Europa oprindeligt kun få nydelsesmidler. Ja, Europa havde stort set kun visse mildere krydderurter. Områder af verden som Indien, Kina, Asien, Sydamerika og Afrika har talløse slags grøntsager, frugter, krydderier med mere. De steder kan man ofte høste flere gange om året, og der findes grøntsager og frugt hele året rundt. Det er i princippet ikke svært at leve i de lande.
Et kuriosum er i øvrigt, at Guldkysten ligger ved Guineabugten ud til Atlanterhavet sydvest for Afrika, som anses for at være jordens geografiske centrum, fordi den ligger på både 0° længde og 0° bredde (der hvor ækvator og nulmeridianen mødes).
Indien blev på et tidspunkt kaldt Imperiets Juvel (Jewel of the Empire/Crown). Der blev sagt om det britiske imperium, at solen aldrig gik ned over det, for uanset klokkeslæt på døgnet i Storbritannien var der et rige i imperiet, hvor solen stadig stod på himmelen.
Hvad gjorde kolonier mulige?
Hvad gjorde det overhovedet muligt for kolonialismen at opstå? Jo, for det første skulle et land være i stand til at have en stor flåde.
Med indførelsen af vindmøller i Holland blev det ikke kun muligt at formale korn, men også at pumpe vand op fra lavtliggende landområder, så land kunne indvindes, når der blev bygget diger langs den nye kyst. Så nu hedder området Nederlandene, fordi en stor del af landet ligger under havets overflade (op til 10 meter).
Men nu da der fandtes vindmøller, fandt en mand på at lade en vindmølle drive en sav. At save planker til f.eks. skibe var hårdt arbejde og var ikke billigt. Men med savmøllen blev skibsbyggeri pludseligt billigere og mere overkommeligt. Holland fik sig dermed en handelsflåde og en marine.
Det lod andre nationer sig ikke overhøre, så de gjorde noget tilsvarende. Dermed blev det muligt for disse magter at drage på opdagelsesrejser verden rundt. Og hvorend disse fartøjer drog frem og opdagede nyt land, blev landområder tilegnet deres nationers regenter.
Kolonimagterne var bl.a. Nederlandene (Holland), Spanien, Portugal, Storbritannien, Tyskland, Danmark, Sverige og siden Japan (der efterlignede disse kolonimagter).
Vindmøller og vandmøller, der drev save, førte til industrialiseringen og blev både en drivkraft for og en praktisk anvendelse af de nye fysiske videnskaber. Ja, nu taler vi ligefrem om STEM-fagene (fysik/kemi, teknologi, ingeniørkunsten og matematik).
Merkantilismen
Med fremkomsten af tekstilindustrien og den mekaniske, automatiske og billige fremstilling af såvel tråd som klæde opstod idéen om det, der siden blev kaldt merkantilismen. Dens hovedidé var, at med kolonierne havde man et stort marked for afsætning af sine industrielt fremstillede produkter, hvilket medfører øget bruttonationalprodukt og dermed et rigere og mere velstående land. Storbritannien blev eksponent for denne tankegang og andre nationer fulgte efter. Man kan sige, at grådighed blev et ledemotiv, for at nogen kunne blive større.
Hvorfor kolonisering?
Det er, som om vi alle bevæger os henimod at skulle være konger og dronninger – med alt hvad det medfører – for til sidst at transcendere selv dette og blive adepter, guruer og mestre. Det synes at være gentagelser af gamle mønstre og temaer i ny klædedragt af henholdsvis feudalisme/ kongedømme og riger med konger og dronninger som overherrer for deres undersåtter og tilsvarende udligning ved at disse selv indtager kompenserende slave/tjenestelignende stillinger. Og når alle på en måde er konger og dronninger og, ja, videnskabsmænd (eller med tiden bliver vidende/víse), så må der jo også gennem tiderne opstå og forgå mange riger.
Så kender man da begge sider af guldmønten og lærer til sidst at få den til at balancere på kanten!
Overherredømme
Man kunne godt tro, at de opdagelsesrejsende, som fandt nyt land, ville finde det rigtigt spændende at stifte bekendtskab med andre og ukendte folkeslag, der har andre skikke, kulturer, kunst, religioner, tankesystemer, filosofier og statsformer. Det kunne være stor respekt for alt det nye og forunderlige.
Det fandt sikkert også sted. Men nogle af dem – og deres efterfølgere – fandt, at menneskene dér var anderledes og tænkte på mærkelige og for dem uforståelige måder. De talte uforståelige sprog og havde andre religioner.
Ja, nogle af dem blev måske nærmest anset for at være barnlige og underudviklede. Man ligefrem "så ned på dem" – ikke fra den høje alfaderlige stilling, hvor man udmærket ved, hvad menneskene skal igennem for endnu engang at opnå fordums høje stade, men derimod på en slags ikke-anerkendende, nedgørende, ikke-inkluderende, ukærlig, voldelig og hadefuld måde. Man kan med rette benytte tid på at kontemplere dette mysterium.
I nutidens afkolonialisering finder vi tilsvarende mønstre i indflydelsessfærer, multinationale virksomheder, globalisering inden for mange områder og verdenshandlen, arbejdskraftens frie bevægelighed, migrantarbejdere og massive folkevandringer.
Hvad er racisme i grunden for noget?
Hvis vi antager, at der på Jorden findes flere grupper, der af en eller anden grund har det bedst med ikke at blande sig med andre grupper, kan der opstå – om ikke andet – en følelse af ikke at skulle have noget med "de andre" at gøre.
Det kan være i ægteskabelig henseende eller andre former for omgang, der kan medføre nye karmiske forviklinger. Noget, der kan fremme denne skelnen og det at holde sig fra de andre, er at de taler et andet sprog end én selv.
For mange folkeslag er det f.eks. karakteristisk, at de taler et andet sprog, har andre skikke, ser anderledes ud og deslige.
Det, at vi kan skelne mellem os selv og de andre, gør det lettere ikke at blande sig med dem. Dermed kan vi udvikle vores unikke egenart og klare indbyrdes problemer selv. Dette at holde sig fra hinanden har vist sig at være overordentligt betydningsfuldt over den ganske verden og har dermed opnået enorm succes og udbredelse.
Hvis visse andre ikke helt forstår denne filosofi og holder sig inden for egne enemærker men af en eller anden grund ikke anerkender disse, kan en gruppe, der iagttager dette, føle sig tilskyndet til at gøre den anden gruppe opmærksom på forholdet med henblik på, at denne vender tilbage til sit eget område.
Et problem kan være, at denne opmærksomhedshenledning bliver for voldsom, så der opstår karmiske situationer. Nogle bliver nærmest zeloter (overivrige, fanatiske eller ligefrem hadefulde) over for den anden gruppe, der ikke synes at forstå og tage passende konsekvens af problemstillingen, og dermed forsøger fysisk at fordrive eller bekæmpe den anden gruppe. Og så har vi alle de karmiske forviklinger.
Er der overhovedet noget positivt ved alt dette?
Der kan dog også siges nogle positive ting om dette. Før kendte man måske ikke noget til den anden gruppe. Det kommer man til at gøre i fremtiden! Man kommer til at skulle forholde sig til den, at tage sig af den, at inkludere den, at være fortaler for den, at elske repræsentanter for den, at vejlede den, selv at være i dens sted, med mere.
"Alle hvide er racister"
Lad os vende tilbage til overskriften for dette opslag. Jeg har iagttaget, at der synes at være en forestilling om, at den kaukasiske race (de hvide), der bl.a. har koloniseret en stor del af verden, synes at have påtvunget andre folkeslag deres opfattelse af tingene og ikke forstået de lokale folkeslags egen natur og dermed har krænket dem, forsmået dem, gjort dem til slaver, talt ned til dem – ikke fra den høje, milde alfaderlige alvidende sindstilstand – men derimod på en hånende, vred, fordømmende, ikke-anerkendende, ikke-inkluderende, hadefuld måde. Og dem, det er gået ud over, er i hvert fald ikke racister! Det er underforstået, at de derimod allesammen lever i fredelig sameksistens og fordragelighed.
Så det er de hvide, der er racister!
Jeg er kommet til at kende en del mennesker af anden etnisk herkomst. En herboende kristen indisk ingeniør har fortalt mig, at er der noget folkeslag, der er racister, så er det indere! De ser ned på andre (indere og sorte), der har mørkere hud end dem selv. En del af dem forsøger selv at opnå lysere hud.
En herboende ganske køn 10-årig kenyansk pige, jeg kender, tegner ligesom så mange andre børn mennesker. Men de tegnes altid som hvide. De har ikke brun hud som hende selv. Hun har åbenbart den opfattelse, at mennesker med mørk hud er ringere end hvide, inklusive hende selv. Er hun så selv racist? Selvracist? Eller ligger der noget skjult bag?
Mange afrikanske nationer har tilsvarende problemstillinger.
Kan det være, at visse folkeslag har mørkere hud end andre, fordi der i tidligere epoker af menneskenes historie har været store uoverensstemmelser mellem forskellige grupper og mennesker med sådanne karmiske problemstillinger, og at de dermed fødes ind i folkeslag med mørk hud, så de selv på eget legeme og psyke kan være på den modtagende side, selv opleve hvordan det at blive behandlet sådan? Altså selv måtte erfare, hvordan det er at være udsat for noget, de selv har praktiseret mod andre i et tidligere liv? At opleve den anden side af medaljen/mønten, så dette skisma kan udlignes og balanceres?
I Kenya findes således 42 forskellige stammer med mørkhudede mennesker samt en mængde grupper af kaukasisk, arabisk og indisk oprindelse. De skal alle forsøge at finde ud af tingene i fællesskab. De skal lære, at man godt kan ansætte andre end familiemedlemmer i sin virksomhed. At et parti kan have medlemmer fra mere end én etnisk gruppe. At alle grupper skal være repræsenteret i landets styrelse og parlament. At en præsident skal være landsfaderlig og tage passende hensyn til alle grupper i landet, ikke kun sin egen, og kunne modstå upassende pres fra sin egen gruppe.
Kenyanerne er født dér, hvor de er, for at komme til at kende til og leve i overensstemmelse med broderskabets ånd, kan man let komme til at tro.
I Mellemøsten findes en række folkeslag, som i mange århundreder har været muslimer. Nogle mennesker opfatter dem som folkeslag, der ofte ligger i krig med hinanden. De har endda en religion, der har fred som mål, så det må virkeligt være et stort problem. De har fået den religion for at komme sig over gamle karmiske problemer med krig og indbyrdes uoverensstemmelser.
På grund af den store kompleksitet og hvor gammelt og omfattende problemet er, vises der dem stor nåde og barmhjertighed – hvilket muslimerne også opfordres til selv at udvise over for såvel dem selv og andre.
Én ting er krig at vinde, en anden fred at vinde
Hvis man forsøger at gennemtvinge fred (fordi krig er tvang, kan det være nærliggende også at gennemtvinge fred), indføres måske massiv kontrol, fordi man ikke kender til frihed, glæde, venlighed, kærlighed og forvandlingens/transcendensens kunst. Vi har set det i mellemøstlige lande og med Tito i Jugoslavien. Efter Tito var der ikke noget eller nogen til at holde sammen på landet, og det blev splintret som et spejl tabt på jorden med indbyrdes krige mellem etniske grupper til følge.
Jomfru Maria har via åbenbaringer mange steder i verden forsøgt at få flere kristne til hyppigt at sige rosenkransen, så hun med deres ønske, autoritet og tilladelse kan få lejlighed til at forvandle og mildne de bagvedliggende årsager, hvorved de værste krigshandlinger kan undgås.
Afslutningen på anden verdenskrig i Japan betød fred for dem, men sådan er det ikke gået så mange steder. Måske fordi japanerne ikke havde en fortid med kompliceret indvikling i andre nationers affærer, ja, de virkede nærmest isolationistiske, før de efter europæisk forbillede begynde at blande sig i visse østasiatiske nationers affærer. Men andre lande har komplicerede forviklinger med andre nationer.
Slaveri
Afrikanske stammer har igennem tiderne af og til ligget i indbyrdes krig. Det var ikke ualmindeligt at tage krigsfanger som slaver. Jøderne gjorde det samme i gammeltestamentelig tid. De har også selv været holdt som slaver af andre folkeslag.
I faraonernes Ægypten fandtes slaver. Nogle slaver beskæftigede sig med manuelt arbejde. Andre var embedsmænd, endda højtstående. Et kendt eksempel er Benjamin fra det Gamle Testamente.
I Romerrigets tid holdt man også slaver. Det kom ofte fra slaviske folkeslag. Ja, en slav blev ligefrem synonym med slave! Dengang fandt der et slaveoprør sted, som blev slået ned med hård hånd (se filmen "Spartacus").
I nutiden er størstedelen af befolkningen i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater udlændinge fra bl.a. Bangladesh, Pakistan, Indien, Sri Lanka og Vesten. Her har migrantarbejderne ikke de samme borgerrettigheder som de indfødte.
Kina har også migrantarbejdere. De kommer fra fattige kinesiske provinser og føler sig tvunget af fattigdom til at rejse for at arbejde på fabrikker som Foxconn, der bl.a. producerer din smartphone. De må ikke tage deres familie med sig til den by, hvor de arbejder. Det er der så nogle "rationelle" grunde til. Men konsekvensen og følelsen er den samme.
Hvor Storbritannien tidligere stod for tekstilproduktionen til Indien, står Indien og Bangladesh (tidligere kaldet Østpakistan og før uafhængigheden en del af Indien) nu for det. Her arbejder indere i sweatshops under svært udholdelige forhold for utroligt billigt at producere det tøj, du køber så dyrt i Danmark.
De samme gamle ting synes at udspille sig i nye og anderledes klædninger, så længe den gamle karma ikke er helt udlignet – eller blevet transmuteret via påkaldelse af den violette flamme.
Kilder
Information: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?
Denne blog. I opslaget "Må man sige eskimo?" kan du finde tegn verden over på det, nogle har kaldt racisme, men som måske i virkeligheden er noget andet – en "racisme" som mennesker i alle folkeslag muligvis har gjort sig "skyldige" i.
Doris Lessings bog "Shikasta." Et værk om netop sådanne forviklinger på Jorden gennem tiderne samt et forslag til afklaring af dette med en verdensomspændende sandhedskommission for alle folkeslag. Det foreslås som en løsning på racismeproblemet. Læs bogen for at forstå hvorfor. Den indeholder desuden slående profetier for vor tid og efter dens udgivelse. Find værket her.
Bogserien Dune (på dansk "Klit") af Frank Herbert. Her udspilles 8.000 år ude i fremtiden et feudalt scenarie, hvor hver planet ligner et rige, som vi kender dem her på planeten Jorden. Planeterne indgår i et imperium i en del af galaksen med en overordnet styring, hvor flere kongehuse (et kongehus per planet) har interplanetarisk indflydelse med rænkespil og krig til følge. Men igennem bogværket anes også en uset styrelse af alle genvordighederne mellem planeterne, samt hvor de er på vej hen, som de indflydelsesrige grupper (kongehuse) ikke selv er klar over. Det viser sig, at der ikke findes nogen politisk eller voldelig løsning på det galaktiske imperiums problemer. Der findes kun transcendens som mulighed, noget som ingen enkeltperson i værket selv kan forestille sig, indse eller udrede. Man må gå hinsides den kendte verden for at finde løsninger. End ikke hovedpersonen Paul Atreides kan med sine profetiske evner se løsningen, selvom han sætter alt ind på at finde den. Interplanetarisk jihad viser sig ikke at være en løsning. Kun den usete hånd og styrelse kan i sidste ende udrede løsningen sammen med befolkningernes opofrelse, tjeneste, uselviskhed og overgivelse. Find bogserien, der også er filmatiseret, her.
Billedet øverst: "Liberty Gold Eagle Coin." Guldmønten med gudinden Liberty på den ene side og en hovedet af en ørn på den anden står her på kanten og er dermed i balance, blandt en mængde andre guldmønter, der alle ligger på den ene eller den anden side. Credit: Photo 107143330 | Gold Coin Edge © Steveheap | Dreamstime.
Kommentarer
Send en kommentar