Diagnoserne SUND og RASC 😃🧑🏻‍⚕️🌡️❤️‍🩹🤒🩺


Barn uden diagnose, BUD.

Vi lever i en tid, hvor mange – især børn – får stillet diagnoser. I tidligere tider tænkte vi ikke på dem som syge. Det gør man nu, og man forsøger at udvikle og give dem medicin, en form for alternativ terapi eller tilbud om livsstilsændring, der sætter dem i stand til at klare sig bedre.
Nogle mennesker er ligefrem bange for, at der arbejdes henimod, at vi alle i fremtiden skal have en diagnose.
Og nogle vil endda være i risiko for at få den mærkelige, sjældne og ubestemmelige diagnose BUD (Barn Uden Diagnose) eller MDS (Manglende Diagnostik-Syndrom) klistret på sig med den usikkerhed, det kan medføre.
Læger og behandlere vil da stå rådvilde og magtesløse uden muligheder og tilbud om medicinsk behandling til disse usædvanlige børn.
Ja, der er en stor risiko for, at sundhedsprofessionelle omsorgspersoner må give op over for dem, bare lade dem sejle deres egen sø, lade dem være uden sundhedsfagligt opsyn eller nogen form for behandlingstilbud. Der findes måske endda børn, som man slet ikke kan stille noget op med eller gøre noget for fra lægelig side. Der vil ikke være noget at gøre. Man vil være nødt til at lade dem være i fred i deres forældres egen varetægt.
Det satiriske websted Rokokoposten tog engang dette emne op i artiklen, "Drengebarn uden diagnose fundet."

Systematiserede, katalogiserede og indekserede diagnoser

Mangler der diagnoser til at beskrive normaltilstande?

Verdenssundhedsorganisationen WHO fik overdraget det tidligere indeks over sygdomme og har siden 1948 med 6. udgave ajourført et verdensomspændende katalog over alle kendte sygdomme.
Hver sygdom har fået et indeksnummer såvel som en officiel betegnelse inklusiv en forkortelse. Det letter kommunikationen mellem sundhedsfagligt personale verden over.
Den nyeste revision af listen International Classification of Diseases (ICD) er nået til version 11, som blev vedtaget af den 72. samling i WHO i 2019 og trådte i kraft 1. januar 2022. Den betegnes forståeligt nok ICD-11.
I den findes hele 34.624 forskellige identificerede sygdomme og deres underdiagnoser. Det kan lyde af mange.
Du kan selv downloade en arkivfil (.zip) indeholdende et komprimeret regneark på 2.863.354 bytes med alle diagnoserne og deres ICD-numre ved at klikke her.

Nogle i offentligheden ukendte diagnoser

Men vidste du, at der findes nogle nærmest ukendte ICD-diagnoser?
Nogle af dem står for mere end én enkelt diagnose. Det gælder bl.a. disse varianter:
  • SUND: Strong and Unbreakable Nerves Diagnosis: En tilstand, hvor en person har stærke nerver og kan håndtere stress og pres på en sund måde.
  • SUND: Satisfying and Unforgettable Night’s Dream Diagnosis: En tilstand, hvor en person har en god nats søvn og vågner op med en afslappet og forfriskende følelse.
  • SUND: Satisfying and Unforgettable Nutritious Diet Diagnosis: En tilstand, hvor en person spiser en sund og nærende kost, der giver kroppen alle de nødvendige næringsstoffer.
Der findes også en anden forkortelse med indtil flere betydninger:
  • RASC: Robust Agile State Condition: En tilstand, hvor en person er i god fysisk form og har en stærk krop, der er i stand til at håndtere stress og pres på en sund måde.
  • RASC: Radiant And Striking Complexion: En tilstand, hvor en person har sund og strålende hud, sundt hår og en generelt attraktiv fremtoning.
  • RASC: Resilient And Strong Condition: En tilstand, hvor en person har en god kondition og er i stand til at udføre fysisk aktivitet uden at blive træt eller udmattet.
Baggrund: Finder der overdiagnosticering sted?

En artikel, "Jo værre, jo bedre" i DSBs magasin "Ud & Se" tager emnet om overdiagnostik op. De nye diagnoser, som børn i stigende omfang får i disse år, er:
  • Aspergers syndrom
  • ADHD
  • DAMP
  • autisme
  • ordblindhed
  • overintelligens
  • ADD
  • Tourettes syndrom
  • generaliseret angst
  • skolefobi
  • præstationsangst
  • overdrevne mængder gul galde
  • ungdomssløvsind
I artiklen diskuteres, om sundhedssektoren selv lider under et overdiagnosticeringssyndrom (kan det forkortes til OS?), ja, ligefrem en diagnoseepidemi.
Den tager fat om bekymringen for en mulig overdiagnosticering af børn og resten af befolkningen. Er løsningen på menneskers problemer den, som læger umiddelbart har mulighed for at udskrive, nemlig medicin? Eller forholder tingene sig i virkeligheden anderledes?
Et citat fra artiklen:
”Vi er vidne til en massiv sygeliggørelse af almindelige hændelser i livet. Det er nået til et punkt, hvor der nærmest ikke er noget som helst tilbage i vores liv, som er lidelsesfuldt, men ikke behandlingskrævende.”
Læs selv artiklen "Jo værre, jo bedre" ved at trykke eller klikke her.
Mit eget syn på de mange diagnoser?
At det ikke er det at diagnosticere befolkningen som sådan, der er problemet. Nej, det er mere det, der følger efter.

Skal alt virkeligt behandles med lægeudskrevet medicin eller kirurgisk behandling, det der samlet kan kaldes forallopatisk medicin (den i Vesten mest udbredte form for medicin)?
Findes der i virkeligheden "kure" eller ændringer i ens liv, der er mulige at foretage, som bevirker at man ikke længere behøver at lide?
Skyldes megen lidelse i virkeligheden en "forkert" indstilling, "forkert" livsførelse, "forkert" praksis, "forkerte" fortidige handlinger, som på en eller anden måde ikke tjener patienten mere og derfor skal bringes til ophør, udlignes eller transcenderes?

Er det gamle karmiske forviklinger, der forsøges løst og udlignet?

Er nyorientering i livet på indtil flere måder i virkeligheden en del af løsningen på lidelsens/livets gåde?
Skal vi til at have en række nye diagnoser?
✔️ UD: Unødvendig Diagnose. ✔️ DUMB: Diagnose Uden Mulighed for Behandling. ✔️ FUCKED: Faulty Unverified Clinical Knowledge and Erroneous Diagnosis.

Eller hvad med disse anderledes positive betegnelser for veje, der kan føre til helbredelse og overvindelse af lidelse?
✔️ CHRIST: Comprehensive Healing and Reformation through Integrated Spiritual Transformation. ✔️ PATH: Problem-solving and Alignment through Transcendental Healing. ✔️ SPIRIT: Spiritual Practice for Integrating Reformation and Inner Transformation. ✔️ SPIRIIT: Spiritual Practice for Integrating Reformation and Illuminating Inner Traits. ✔️ GOD: Guidance and Overcoming through Divinity. ✔️ GUD: Guidance for Upliftment and Development.

Jeg tror på, at det betyder noget, med hvilken indstilling man møder lægen med.
  • Bed før et møde med lægen Jesus Kristus, Jomfru Maria, ærkeengel Rafael eller opstegne mestre overskygge alle tilstedeværende ved mødet, så det bedste udfald kan manifestere sig.
  • Bed også til dit højere selv om vejledning, således at tilstanden kan overvindes, udlignes og heles.
Gør man det, betyder det muligvis ikke så meget, hvilken form for medicin der er tale om (allopatisk, homøopatisk, ayurvedisk, helbredende urter, Bachs blomstermedicin, essentielle olier mv.).

Jeg har hørt om to virksomme veje for børn med ADHD at gå, som begge synes at gøre det muligt for dem at koncentrere sig i skolen uden at skulle indtage Ritalin. De har ikke med traditionel medicin at gøre. Den ene består i en kostomlægning, der medfører at tilsat sukker ikke længere forekommer i barnets kost. Den anden er af en anden karakter.

Lars Laursen, forfatter.

Referencer

Billedet øverst: ID 268223781 | Boy Excellent Health © Marysmn | Dreamstime.com.

Kommentarer

Mest læste

Hvad er Helligånden?

Endegyldig kur mod tobaksafhængighed fundet

Frans af Assisi – Den lille kirke i den store kirke

Hvem er min næste?

Eksempler på reinkarnation - du tager dine talenter med dig!