Blinde vinkler – en spirituel tolkning

Bilens fører har et antal blinde vinkler. Det kan man også have i psykologisk/spirituel henseende.

Det er velkendt, at en bil har vinkler, hvorfra dens fører ikke kan se, om der er fare. Der er altså blinde vinkler. Det betyder, at der altid er en risiko ved kørsel og orientering ved at se ud af forruden og benytte spejlene.
Sådan kan blinde vinkler bogstaveligt talt se ud
for bilens fører.
Moderne biler har derimod en såkaldt aktiv dødvinkelassistent (Active Brake Assist), der kan hjælpe dig med at undgå kollisioner og ulykker med krydsende fodgængere og cyklister samt at holde afstand til forankørende. Systemet vil foretage en opbremsning i forbindelse med genstande, som enten bevæger sig eller står stille – og en delvis opbremsning ved fodgængere der bevæger sig.

Dette med blinde vinkler gælder ikke kun biler, men er også et problem ved én selv. Så godt som alle mennesker har en eller flere såkaldte "blinde vinkler." Det kan være kvaliteter, som de ikke selv er opmærksomme på, men som mange andre er.
Har du en blind vinkel?
Billedet: Skabt via Midjourney for Lars Laursen.
Det kan væremåde og holdninger over for andre mennesker. Du er måske ikke altid opmærksom på, hvordan din opførsel påvirker andre. Det er krævende og selvransagelse og introinspektion er nødvendig såvel som evnen til at se andre uhildet – sådan som de er – farvet af hjertet og sindets klarhed.
Og nogle mennesker vil meget gerne oplyse dem om disse blinde vinkler!
Vi kan kalde dem dødvinkelassistenter. Mange er ikke særligt glade for dem, men i virkeligheden er de en velsignelse.
Uden dem ville vi gå fejl i livet i højere grad, end vi faktisk gør. Har du mod på det, kan du lade dine venner og kolleger fortælle dig, hvad disse kvaliteter er. Derefter kan du nedfælde en liste over kvaliteter, der skal arbejdes med. Du kan være nødsaget til at hænge den op på væggen til daglig påmindelse, ellers husker du dem måske ikke.
I følge Matt. 5, 43-48 skal Jesus have sagt:
I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende." Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
Blinde vinkler – eller ligefremt et helt øje...
Nogle vil måske betragte dem, der siger dig sandheden om deres mulige ikke-erkendte svagheder, som fjender. Du hører måske tonen, og ordene kan virke sårende.

En anden holdning kan være, at når de nu gør sig den umage og anstrengelse at fortælle dig noget sådant, kan der være et gran (eller mere) af sandhed. Gransk dig selv, før du fuldstændigt afviser dem.

Vi kan sige namasté og tak med passende ydmyghed til de mennesker (aktive dødvinkelassistenter), vi møder på vores vej, som gør os opmærksom på vores blinde vinkler. 

I virkeligheden er de en velsignelse, der bistår os på vores vej til fuldkommengørelse.
Jeg siger ikke, at det ikke er krævende at nå frem til virkeligt at værdsætte denne form for betænksomhed, der gør os opmærksom på såvel psykologiske, personlige, kropslige, følelsesmæssige, mentale, spirituelle såvel som tilsvarende samfundsmæssige blinde vinkler.

Har du skullet opholde dig i et andet land i længere tid, er du muligvis kommet til at spejlet landets kultur og folkesjæl i din egen. Undertiden ser det grelt ud. Andre gange bliver du forelsket i den.

Med tiden opnår du kærlighed til det andet folkeslag. Eller også opnår du dybere indsigt i baggrunden for deres samfunds opbygning og deres deraf følgende væremåde og holdninger. Når det sker, er der ikke plads til nogen form for stolthed, arrogance, vittigheder, uvidenhed, verbale angreb og beskyldninger over sete mangler.

Nej, der er viden om hvorfor og hvad formålet med et samfunds indretning er. Skal man arbejde for at ændre noget? Er alt i virkeligheden, som det skal være for netop dette folkeslag, der er anderledes end dit eget fødelands? Så er man nødt til at mødes med de lokale, samtale og se, hvad der er muligt under de givne omstændigheder.

Forfattet af Lars Laursen.

Billeder: Nogle af ukendt oprindelse, andre skabt via Midjourney for Lars Laursen.

Kommentarer

Mest læste

Hvad er Helligånden?

Endegyldig kur mod tobaksafhængighed fundet

Må man sige ”eskimo”? – Generhvervelse af værdighed og selvherredømme ved karmisk udligning

Frans af Assisi – Den lille kirke i den store kirke

Hvem er min næste?