Lucky Luke - Hurtigere end sin egen skygge! - Tærskelvogteren i et spirituelt perspektiv

Hurtigere end sin egen skygge: sheriffen/US marshallen/Kristus-Selvet (dig, der vælger det højere frem for det lavere) – her i skikkelse af tegneseriefiguren Lucky Luke, der vinder over sin egen skygge.

Da jeg var barn, læste jeg om en tegneseriewesternhelt ved navn Lucky Luke. Han var en revolvermand af den gode slags. Han slog ikke nogen ihjel, men var derimod en ensom cowboy, der optrådte som en slags freelance/frivillig uofficiel US-marshal. Han blev tegnet af belgieren Morris og forfattet af argentinsk/franske Goscinny.

Der var et karakteristikum ved Lucky Luke: han var så ferm og hurtig til at trække sin revolver, at han angiveligt var hurtigere end sin egen skygge – han kunne altså skyde sin egen skygge, førend denne kunne nå at reagere. Ret fantastisk på sin vis.

En spirituel tolkning – Tærskelvogteren eller skyggen

Man kan prøve at give det en spirituel betydning. Indenfor forskellige mystiske/esoteriske traditioner taler man om, at disciplen (og alle andre) har det, som på dansk kaldes en tærskelvogter. På engelsk kalder man den for The Dweller on the Threshold. Psykologen Carl Gustav Jung kaldte den for skyggen. Andre kalder den måske for den mørke side, den indre svinehund, gris, flodhest, heks eller troldmand. 

Arketypen optræder i række sammenhænge:

• David, der dræber Goliath
• Jonas i hvalfiskens bug
• Rødhætte, der møder den stygge ulv, som fortærer hende og til sidst bliver reddet af jægeren (eller Kristus)
• En kæmpe giftslange
• Pinocchio, der sluges af hvalen
• Et kæmpe insekt
• En dæmon eller djævel

I Star wars-filmene talte man om kraften – The Force – som kunne have både en lys og en mørk side. Bl.a. havde Luke Skywalkers far, Darth Vader – også kendt som Anakin Skywalker – af forskellige grunde overgivet sig til den mørke side af kraften. Han har ladet skyggen vejlede ham i stedet for engle, opstegne mestre, Helligånden, Kristus, Det Højere Selv og Gud. De, der søger magten, men undervejs glemmer at vogte hjertet og vise barmhjertighed, har et problem: de lægger yderligere til deres tærskelvogter/negative karma.

Mestre ud i det esoteriske mener, at der ikke er nogen mere værdig livsopgave for noget menneske – inklusiv disciplen – end at overvinde tærsklens vogter. Kun gennem denne proces kan disciplen transcendere spirituelle begrænsninger og virkeligt udvikle sig.

Hvordan erfares tærskelvogteren?

Nogle af os har givet allerede mødt den i forskellige skikkelser. Der er flere måder at beskrive et sådant møde på.

Man kan møde den i drømme. Nogle har måske drømt at stige op ad en (spiral)trappe mod lyset øverst oppe (jakobsstigen fra bibelen). Undervejs op ad trappen kan en mørk skikkelse pludselig dukke op og standse éns videre åndelige færd op ad mod lyset.

Det betyder, at man på dette trin har "issues", problemer af den ene eller anden art. Man kan simpelthen ikke gå videre uden at have klaret de udestående ting for dette trin.

I en senere drøm kan man opleve, at man nu kan gå videre op ad trappen. Måske dukker der på et trin længere oppe endnu en mørk skikkelse op, som forhindrer én i gå videre op – endnu et udestående af en slags skal udlignes.

Der er flere andre måder at erfare tærskelvogteren på. Generelt står tærskelvogteren for en (negativ/ond) kvalitet i ens liv, som man endnu ikke har taget hånd om at få udlignet, transmuteret, forvandlet, healet og transcenderet. Det er vores opgave på den åndelige vej gennem forskellige erfaringer og oplevelser og mange, mange test og valg at vælge den høje frem for den lave vej. Vi har af Gud fået fri vilje, og vores opgave er i sidste ende at komme i overensstemmelse med det guddommelige, det, som det Højere Selv står for. Det er let at gå den lave vej: det er næsten som at køre ned ad bakke, det er ret let. At vælge den høje vej er mere anstrengende og kan undertiden føles som at gå op ad bakke.

Det er ikke altid godt at springe over, hvor gærdet er lavest, selvom det kan være den mest bekvemmelige og lige til måde at klare det på. Måske skal man gå en ekstra mil for virkeligt at nå frem.



Forskellige svagheder, laster og mangel på hjertekvaliteter/barmhjertighed kan medføre, at man falder for sin egen skygge. Man tager et dyk i bevidsthedsniveau. Man kan gøre som Lucky Luke og stige op på hesten igen. Lucky Lukes tro ganger, Jolly Jumper, er en ret veldresseret hest.

Dig og dit forhold til skyggen

Apropos Lucky Luke, så kan du se disse tegninger, hvor han skyder sin skygge, før den kan skyde ham (og få ham til at falde). Man er nødt til at være opmærksom og årvågen på den åndelige vej for ikke, at skyggen skal skyde én (fange én, få én til at falde) selv, som det også fremgår af en af tegningerne.

At bringe sig i overensstemmelse med sit Højere Selv kan opleves som et offer; man må give afkald på noget; man må påtage sig en opgave, som ved første øjekast kan synes tung, men som sidste ende er en velsignelse. Man kan også påtage sig at tjene andre. En mulighed er at holde op med at se sig selv som meget bedre/smukkere/rigere/klogere end andre.

Man kan opgive forestillinger, som man måtte have tilegnet sig via sin families indflydelse, skolegang, uddannelse og professionelle virke, som i virkeligheden er en hindring for ægte visdom – meget af den moderne lærdom er i virkeligheden viden, som ikke er fast funderet i en højere virkelighed.

Den kan være et skridt på vejen, men er ofte begrænsende for ens muligheder for at erkende, hvad der er sandt, virkeligt, ægte og godt.

Derfor kan man med mellemrum blive nødt til at give afkald på opfattelser og synspunkter, man har tilegnet sig, når de ikke længere tjener én. De kan være med til at gøre én åndeligt blind, så man ikke ser det, der er – klart og uforvrænget. 

Skelneevne er en af Helligåndens ni gaver, som Paulus omtaler i Apostelenes Gerninger.