Hvorfor arbejder vi egentligt?
Engang var jeg til et jobinterview hos Ikea. En ung kvinde i en blå T-shirt interviewede mig i den anledning.
Hun spurgte til, "hvorfor vil du gerne ansættes i Ikea?"
"Jo," svarede jeg, "jeg har fundet ud af, at Ikea betaler sine ansatte mere end andre butikskæder."
Hun sagde så, at “Løn er en selvfølge. Hvad kan du tilbyde os, som vil gøre os til et endnu bedre firma?”
Det spørgsmål var jeg ikke forberedt på.
Det er et spørgsmål, som man kun bliver stillet i samfund, hvor de grundlæggende behov bliver opfyldt. Vi er så at sige allerede rykket op fra en tilstand, hvor livet handler om den blotte personlige eller families overlevelse, som det kendes fra Maslows behovspyramide.
Det giver anledning til også at overveje det at tjene penge i erhvervslivet. I visse dele af erhvervslivet tillægges de sorte tal på bundlinjen en næsten enevældig eller enerådig betydning.
Jo større udbyttet er, jo bedre - og det endda selvom en person, der anskuer virksomheden udefra, ville mene, at de eksistentielle behov for virksomheden og dens ansatte er opfyldte. Det virker for nogle virksomheder som om selve det at tjene endnu flere penge er et mål i sig selv - og det endda i så høj en grad, at virksomhedens ejere, bestyrelse og ledelse endda kan overse eller glemme andre behov for kunder, medarbejdere og samfundet.
Det ser på en måde ud, som om ejerne i virkeligheden ikke bliver tilfredsstillet af penge i sig selv; at de lider af indre mangler, der forsøges opfyldt ved at tjene endnu flere penge. Og de får andre til at arbejde for sig, for de kan ikke selv udføre arbejde nok til at opfylde deres behov - men magten og midlerne til det har de. De fortsætter nærmest til de segner og ender på hospitalet. Her har de så mulighed for i ro og mag at nyorientere sig i livet - trukket tilbage fra det daglige hektiske liv med at tjene penge - altså på et retræte.
Hvis forretningslivet fortsætter på denne måde med kun at kigge på egne behov uden skelen til den større helhed, som lederne og virksomheden indgår i, risikerer vi måske at bringe selve livsgrundlaget her på planeten i fare. Med kvartalsregnskaber for mange større selskaber lægges der meget stor vægt på hver tredje måned at frembringe overskud til aktionærer. Ja, virksomhedernes bestyrelser kan ligefrem blive belønnet økonomisk efter til stadighed at øge dens aktiekurs og udbytte til aktionærerne. Dette kaldes på engelsk for shareholdervalue - værdi for aktionærerne.
På det personlige plan kendes det også fra forskellige former for overforbrug/overindtag. F.eks. hvis man har fået for vane at indtage mere føde end kroppen egentligt behøver til det liv, man fører. I visse lande er over halvdelen af dens befolkning overvægtig. I et udviklingsland som Indien findes der nu over 200 millioner overvægtige. Det er flere end i USA. Det betyder, at mange mennesker på en måde spiser for mere end én person. Visse menneskers portionsstørrelser til måltiderne svarer måske til 2 eller 3 personer. Det trækker på jordens ressourcer med hensyn til landbrugsproduktion af fødevarer og foder til landbrugets dyr. Mere end 60 procent af landbrugsjorden på kloden går til dyrkning af foder til disse dyr. Mange mennesker elsker kød og grøntsager knap så meget.
Hvad er det egentligt, der er problemet?
En del af befolkningen synes at lide af mangler, som den forsøger at kompensere for ad andre veje - veje som aldrig vil kunne opfylde de ægte tilgrundliggende behov.
Så man kan sige, at vi ikke alle har øje for vores ægte behov, men hektisk forsøger at få dem opfyldt på alternative måder, sådan som det foreslås af indflydelsesrige kræfter og forestillinger i samfundet med måske overdreven vægt på det at tjene penge og dermed en meget stor arbejdsmængde til følge for den enkelte.
Den enkelte bliver - ved at stifte familie - i høj grad bundet af arbejde, for der skal tjenes mange penge gennem årene for at betale afdrag på lån til hus, bil og en families daglige store forbrug. Når man optager lån, må man arbejde en hel del for at betale det tilbage - det opleves som et offer og overgivelse.
Vi kan hver især have vores egne fysiske, emotionelle eller mentale problemer, der vanskeliggør et godt forhold til vor nærmeste og andre.
Dermed er man i en tilstand af konstant mangel (det endnu ikke fuldt betalte lån), som man bruger meget energi på - måske den bedste del af ens energi og tid - energi og tid, der for nogles vedkommende måske kunne være anvendt på en mere værdig sag.
Hvordan kan problemet løses?
Mange tror, at menneskenes problemer kan løses politisk. At det er et spørgsmål om, at samfundets ledere tager de nødvendige beslutninger i tide for at ændre situationen.
Du har sikkert også lagt mærke til, at det er rigtigt svært at få taget beslutninger og så at gennemføre dem. Måske synes der endda ikke rigtigt at være ressourcer og tid nok i samfundet til at løse problemerne i tide.
Men vi er ikke alene på denne planet. Og vores problemer kan ikke alene løses af menneskeheden. Vi er nødt til at gå til alteret og henvende os til kræfter, der er større end dem, vi umiddelbart kender, for at det overhovedet er muligt at lykkes med foretagendet.
Desuden er der mange aspekter af disse ting, som slet ikke kendes blandt menneskene. Hvorfor sker disse ting? Hvorfor har vi disse problemer?
Er det i virkeligheden gammel personlig og kollektiv karma, der efter en kosmisk tidsplan er forfalden her ved overgangen til Vandmandens Tidsalder? Måske kan vi ikke tage de gamle måder at føle og tænke på med ind i den nye tidsalder, som kræver en ganske anden indstilling end tidligere.
Når vi har disse behov, som vi jager opfyldelsen af, uden rigtigt at få dem opfyldt, skyldes det så, at vi går fejl af eller er blinde for de bagvedliggende årsager, og hvad der skal til for at løse dem? Vi må overgive os og lade de gamle opfattelser og meninger, der ikke længere tjener os, ligge og se, hvad der så dukker op.
Der findes spirituelle midler, som gør det muligt for den enkelte i meget højere grad at bidrage til problemernes løsning. Det åndelige hierarki, der styrer denne planet, har givet disciple af Det Store Hvide Broderskabs mestre, midler til at være en aktiv del af løsningen, så disse selv får en lettere gang på jord og gennem tjeneste opnår mestring af de syv stråler, attainment og dyb åndelig indsigt og viden.
Dermed være ikke sagt, at ikke alle mennesker allerede er med i den store plan for dette planetare hjem og dets beboere, men blot at en aktiv medvirken gør det lettere og mindre lidelsesfuldt for den enkelte end at kæmpe imod forandringerne.
Ved udvikling af bl.a. en større evne til kærlighed, venlighed, medfølelse og barmhjertighed kan den enkelte bidrage gevaldigt til både at højne sit eget velbefindende og forbedre sine relationer til andre. Dette påvirker ikke kun én selv, men kan skabe ændringer hos mange andre i samfundet - kendte som ukendte for den enkelte.
Hvilket vej skal jeg gå? Til venstre eller til højre? Foto: Colourbox.
Den gyldne regel
"Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig."
Denne opfordring findes inden for alle verdens religioner i den ene eller anden formulering.
Hvis man er i stand til i stigende grad at efterleve denne regel på den positive måde, vil man opdage, at ens omgivelser begynder at opføre sig anderledes over for én. Hver gang man står over for et valg om et lavere valg (som man måske har gjort så mange gange før) eller et højere valg (som man på et tidspunkt holdt op med), har man mulighed for en mere positiv fremtid. Vælger man den højere vej, behøver fortiden ikke længere at gentage sig. Noget nyt kan ske.
I nuet vil man erfare, at andre kommer én positivt i møde i højere grad end tidligere. Man opdager måske endda, at grunden til, at andre opførte sig dårligt over for én, var, at man selv tænkte, følte, talte og handlede dårligt over for andre. Man fik blot det tilbage, som man selv sendte ud. Man har taget imod deres negativitet, som egentligt på en måde er ens egen. Man behøver derfor ikke mere at opretholde nag mod andre, for man var selv kilden til den.
De opstegne mestres lære som givet via budbringerne i Summit Lighthouse
|
Påkaldelse af den violette flamme, som den opstegne mester Saint Germain har fået lov til at stille til rådighed for os, til transmutation (forvandling) af personlig såvel som planetar karma, som er en del af løsningen her ved overgangen til Vandmandens Tidsalder. |
|
De fleste af os har gammel negativ karma fra tidligere liv gennem årtusinderne. Her ved overgangen til Vandmandens Tidsalder er der en ekstraordinær mulighed for at udligne denne karma og få det bedste ud af den. Læs om 9 tidligere liv hos hver af 9 kendte personer fra det tyvende århundrede. Udgivet først på engelsk via den spirituelle organisation Summit Lighthouse og skrevet af den spirituelle leder Elizabeth Clare Prophet, og nu udgivet på dansk af Forlaget Clare. |
Kommentarer
Send en kommentar